Hotel Karl Noss har en skøn beliggenhed i hjertet af den tyske by, Cochem, ca. 50 km. sydvest for Koblenz. Her er der lagt op til en dejlig miniferie i fantastiske omgivelser på et traditionsrigt hotel med en indbydende atmosfære og et højt serviceniveau.
Hotellet ligger lige nedenfor Reichsburg-slottet, direkte ud til Mosel-floden i et af Tysklands smukkeste vinområder, og har udsigt mod både floden og de omgivende vinranker. Hotelbygningen stammer helt tilbage fra 1895 og er senest renoveret i 2017.
Det smukke område indbyder til udforskning! Byen Cochem ligger eleveret i ca. 80 meters højde over havets overflade og byder på smukke bakkede landskaber med vinranker, gamle slotte og snoede veje, hvilket gør området ideelt til vandre- og cykelture og ikke mindst motorcykelture. Hotellet er faktisk helt perfekt til en kør-selv ferie på motorcykel!
Er I til golf ligger den smukke golfbane ved Golf Ediger Eller blot 3 km. fra hotellet. Under opholdet har I mulighed for at leje E-Mountainbikes, som egner sig helt fortrinligt til ture i området.
Hver morgen kan I stå op til en skøn og varieret morgenbuffet som tilbyder et bredt udvalg af æg, frisk frugt og pandekager såvel som en række traditionelle, regionale godter. Således får I den bedst tænkelige start på dagen.
I løbet af dagen kan I nyde kaffespecialiteter, te og lækre kager i hotellets nydelige Bistro Royal Café, beliggende på "Markplatz" med udsigt over Mosel-floden, hvor I kan slappe af og nyde udsigten over promenaden, floden og vinrankerne.
Bemærk venligst, at Hotel Karl Noss ikke er et børnevenligt hotel.
Der er meget få parkeringspladser i Cochems middelalderlige historiske centrum, men hotellet kan reservere parkeringspladser til Jer mod et dagligt gebyr. Kommer I på motorcykel kan I parkere ganske gratis i hotellets egen garage.
Under opholdet har I adgang til gratis trådløst internet.
Hotel Karl Noss har 36 nydelige og komfortable værelser, som alle er indrettet i en hyggelig traditionel stil.
Hotellets standard dobbeltværelser er indrettet med eget bad og toilet og udstyret med behagelige senge med boksspringmadrasser, skrivebord og stol, LCD kabel-TV, telefon, minibar, kikkert, kosmetikspejl, håndklæder og gratis kosmetikprodukter af mærket ADA.
Bemærk venligst at hotellet ikke er børnevenligt og at der ikke er mulighed for ekstra opredninger.
Se flere billeder
Bliver nogle restriktioner mod forventning genindført gør vi opmærksom på at hotellernes drift og faciliteter kan blive tilpasset i overensstemmelse hermed.
© Copyright. Materialet må ikke gengives uden skriftlig tilladelse.