Oplev den gamle skånske fæstningsby, Kristianstad, med alletiders centrale base på Hotel Park Allé. Her bor I direkte overfor den smukke Tivolipark med gåafstand til de fleste af byens spændende seværdigheder!
Det 3-stjernede Hotel Park Allé ligger i hjertet af Kristianstad, og er et indbydende hotel som tilbyder personlig service i en hjemmelig atmosfære. Hotellet ligger lige overfor Tivoliparken, og der er således udsigt direkte til parken og den allélignende boulevard, som giver hotellets dets navn. Bygningens historie går helt tilbage til 1870’erne, og er renoveret henover 2021 og 2022.
Kristianstad blev grundlagt af selveste Christian IV tilbage i 1614, og byder på mange kulturelle og historiske seværdigheder. Oplev f.eks. Naturum Vattenriket, Hellig Trefoldighedskirken, Artillerimuseet eller et af regionens gamle slotte. I Kristianstad finder I bl.a. Bäckaskog Slot, men I kan også tage en udflugt til Vittskövle Slot, som ligger omkring 20 km syd for Kristianstad, og er Sveriges største slot og et af de bedst bevarede slotte i hele Skandinavien.
Hotellet tilbyder desuden et formidabelt udgangspunkt for at udforske Skånes smukke kystlinje, og det er også muligt at leje cykler så I lettere kommer rundt til de forskellige ting.
I får den perfekte start på dagen med et dejligt morgenmåltid i hotellets hyggelige rammer. Opholdet inkluderer desuden eftermiddagskaffe og kage samt aftensmad i den indbydende restaurant.
Der er gratis parkering ved hotellet, og under opholdet har I gratis adgang til trådløst internet.
Hotel Park Allé har 21 nydelige værelser, og I kan vælge mellem enkeltværelser og dobbeltværelser samt dobbeltværelser med en ekstra opredning.
Se flere billeder
Bliver nogle restriktioner mod forventning genindført gør vi opmærksom på at hotellernes drift og faciliteter kan blive tilpasset i overensstemmelse hermed.
© Copyright. Materialet må ikke gengives uden skriftlig tilladelse.