Oplev den historiske charme på Hotel Royal Aarhus, der har budt gæster velkommen siden 1838.
Oplev den historiske charme på Hotel Royal Aarhus, der har budt gæster velkommen siden 1838.Hotel Royal Aarhus ligger lige i hjertet af Aarhus´ herligheder. I bydes velkommen til et særligt ophold, hvor historien tydeligt kan mærkes. Det 4-stjernede hotel har blandt andet haft digteren H.C. Andersen og kongefamilien som gæster, og står klar til at forkæle jer med et unikt ophold i centrum af Aarhus, der bugner af spændende seværdigheder, cafeer og shopping-muligheder.
Hotel Royal Aarhus er bygget i 1838, og renoveret i 2019. Indretningen er i overdådig Art Deco-stil, og de historiske detaljer er nænsomt bevaret. Hotellet udmærker sig desuden med spændende, original kunst fra vidt forskellige perioder, blandt andet Asger Jorn, Miro, Kandinsky, men også nyere dansk kunst, for eksempel Jørgen Nash, Tine Hind og Lene Noer.
Opholdet inkluderer adgang til Casino Royal, hvor der også bydes på en drink.
Inden I går på opdagelse i Aarhus, kan I nyde en lækker morgenmad i vinterhaven Atrium Restaurant. I kan desuden slappe af i hotellets sauna, og træne i fitnesscenteret. Udenfor hotellet er der kort afstand til alle byens oplevelser: Strøget, Aarhus Å med alle dens restauranter og cafeer, museer, spillesteder og teatre.
Gå ikke glip af et besøg på Aros Kunstmuseum, der byder på udstillinger af høj kvalitet.
Se flere billeder
Bliver nogle restriktioner mod forventning genindført gør vi opmærksom på at hotellernes drift og faciliteter kan blive tilpasset i overensstemmelse hermed.
© Copyright. Materialet må ikke gengives uden skriftlig tilladelse.