Nyd et ophold på det 4-stjernede Hotel Walpurgishof, som har en skøn placering, tæt på Kranichsee, i hjertet af det
øvre Harzen. Her har I en suveræn base for aktiv ferie med god mad, fantastiske
vandreture og masser af oplevelser i naturskønne Harzen.
Hotellet tilbyder
Dette familiedrevne hotel ligger sydvest for Harzens
hovedby, Goslar, med kort gåafstand til det smukke område omkring Kranichsee-dammene.
Hotellet har en charmerende og hyggelig atmosfære, og det venlige personale står klar til at sørge for,
at jeres ophold bliver behageligt og mindeværdigt.
Harzen rummer mere
end 8.000 kilometer med ruter og stier, som byder på fantastiske vandreture med
stor variation for alle aldre og niveauer. Når I trænger til at slappe af kan I
nyde livet i hotellets lækre spaområde, som indbyder til ro og opladning. Her
er der både indendørs swimmingpool med modstrømsanlæg, et separat
afslapningsrum og et saunaområde med dampsauna, finsk sauna og oplevelsesbad
med is-springvand samt endnu et afslapningsrum. Derudover har I mulighed for at
bestille en række forskellige massage- og skønhedsbehandlinger.
Har I børn med på
ferien er det helt oplagt at besøge oplevelsesparken, ErlebnisBocksBerg, som
byder på masser af sjove aktiviteter for hele familien, såsom svævebaner,
sommerkælk, rutsjebaner og fodboldbillard.
Derudover har I også
kort afstand til den charmerende, UNESCO-listede by Goslar som kendt for sin middelalderlige
gamle bydel og de mange bindingsværkshuse.
Start dagen med dejlig morgenmad i hotellets hyggelige rammer,
og nyd et velsmagende aftenmåltid i restauranten, som byder på stor
gastronomisk variation.
Der er gratis parkering ved hotellet, og under opholdet har
I gratis adgang til trådløst internet.
Værelser
Hotellets værelser
er nyligt renoveret og giver jer komfortable rammer under opholdet. I kan vælge
mellem enkeltværelser, dobbeltværelser og Junior suites, med mulighed for at
tilføje en ekstra opredning på dobbeltværelserne og Junior suiterne.