Nyd en dejlig ferie i ’Voralpenland’ som byder på betagende bjergpanoramaer, gode muligheder for vandre- og cykelture, blanke søer og termiske bade. Med et ophold på Landgasthof Auerschmiede nær Irschenberg er der lagt op til en perfekt kombination af afslapning og aktiviteter.
Det familiedrevne Landgasthof Auerschmiede har en bekvem
placering nær A8 ved Irschenberg. Hotellet er indrettet i en rustik-moderne
landhusstil og oser af alpin charme, hvad enten det er i restauranten, på den
hyggelige terrasse eller på de komfortable værelser.
Efter et dejligt morgenmåltid er det bare med at komme ud og
udforske regionen! Under vandre- og cykelturene i området kommer I forbi mange
smukke udsigtspunkter, og skulle I trænge til lidt selvforkælelse er det oplagt
at besøge de termiske bade i Bad Aibling (16 km).
De bayerske foralper er også berømt for sine mange søer. Kør
f.eks. en tur til Tegernsee (20 km) eller Schliersee (13 km), og udforsk de
naturskønne omgivelser og spændende muligheder fra Bad Wiessee Kasino ved
Tegernsee til Markus Wasmeier friluftsmuseum ved Schliersee.
Under ferien er det desuden et must at få et foto med hjem
af pilgrimskapellet med Wendelstein i baggrunden, for den lille kirke foran
alpepanoramaet er et af de mest berømte fotomotiver i hele Bayern.
Er I til golf finder I adskillige golfbaner indenfor en
radius af 25 km, og den nærmeste er bare 15 km fra hotellet. Derudover er det
naturligvis oplagt at besøge delstatshovedstaden, München, som ligger omkring
50 km fra Irschenberg.
Der er gratis privat parkering ved hotellet (reservering er ikke påkrævet), og under opholdet har I gratis adgang til trådløst internet.
I bor på hyggelige og komfortable værelser, og kan vælge
mellem enkeltværelser, dobbeltværelser og dobbeltværelser med en eller to
ekstra opredninger.
Se flere billeder
Bliver nogle restriktioner mod forventning genindført gør vi opmærksom på at hotellernes drift og faciliteter kan blive tilpasset i overensstemmelse hermed.
© Copyright. Materialet må ikke gengives uden skriftlig tilladelse.