Tag på miniferie i den charmerende havneby Løgstør, som ligger naturskønt lige ned til Limfjorden. Hotellet byder på wellnessafdeling med bl.a. pool, sauna og dampbad samt en fantastisk beliggenhed lige ved siden af golfbanen og tæt på byens spændende seværdigheder.
Dagen starter godt i hotellets restaurant, hvor der serveres traditionel dansk morgenbuffet. Her bydes gæster også indenfor til aftensmad og det er desuden muligt at bestille en madpakke eller en smør-selv-madpakke. I kan slutte dagen med en drink eller en kold øl i hotellets engelske pub, The Foxy Pub. Her kan I også tage en svingom - de fleste weekender spilles der nemlig livemusik på pubben.
Gæsterne har adgang til gratis internet, og der er gratis parkering foran hotellet.
Løgstør Golfklub ligger lige ved siden af hotellet og I kan købe greenfee til særpris i hotellets reception.
Hotellets wellnessafdeling er på ca. 500 m2, og byder på sauna, dampbad, jacuzzi, koldtvandskar, varmtvandskar, fitnessrum samt en indendørs pool, der er opvarmet året rundt. Der er mulighed for tilkøb af massagebehandlinger.
Hotellet har 75 værelser, som alle er udstyret med fladskærms TV og eget badeværelse med toilet og brusekabine. Alle værelser er røgfrie. Både enkelt og dobbeltværelser er på ca. 24 kvm.
Se flere billeder
Bliver nogle restriktioner mod forventning genindført gør vi opmærksom på at hotellernes drift og faciliteter kan blive tilpasset i overensstemmelse hermed.
© Copyright. Materialet må ikke gengives uden skriftlig tilladelse.