Der er lagt op til en afslappende ferie i Nordtyskland på Maritim Strandhotel Travemünde med stranden lige udenfor vinduerne, selvforkælelse i hotellets store wellnessområde og en fantastisk udsigt både fra værelserne og restauranten. Dette 4-stjernede hotel har en helt unik beliggenhed og tilbyder et suverænt udgangspunkt for en badeferie, aktiv ferie, et wellnessophold eller en golfferie i Nordtyskland.
Maritim Strandhotel Travemünde er beliggende direkte ved kysten i Travemünde, som er en bydel tilhørende den smukke hansestad Lübeck. Hotellet ligger lige hvor floden Trave udmunder i Østersøen, bare nogle få skridt fra strandpromenaden, og tilbyder en helt unik udsigt over havet. Således er det et helt oplagt valg for en sommerferie eller badeferie i Nordtyskland. Hotellet tilbyder desuden mulighed for at leje strandstole så I rigtigt kan nyde sommeren og strandlivet med lidt ekstra luksus.
I kan forkæle Jer selv i hotellets eksklusive wellnessområde, ’Maritim Spa & Beauty Care’, på 1.100 m² med en stor indendørs swimmingpool på 8 x 12 meter, finsk sauna, dampbad med skiftende lys, fire behandlingslokaler med topmoderne udstyr af høj kvalitet samt en Sanotherm Softpack Treatment seng, multi-sensoriske brusebade, boblebad med stjernehimmel og afslapningsområder både inde og ude. Derudover tilbydes et bredt udvalg af massage- og skønhedsbehandlinger og hotellet har også et fitnesslokale med højkvalitetsudstyr. Wellness- og fitnessområdet kan benyttes mod et beskedent dagligt gebyr. Derudover skal beauty- og massagebehandlinger tilkøbes.
Udover badeferie og wellnessophold tilbyder hotellet også et fremragende udgangspunkt for en golfferie i Nordtyskland. Blot 6 km. fra hotellet finder I Maritim Golfpark Ostsee som er en flot 27-hullers golfbane med en skøn beliggenhed ved søen, Hemmelsdorfer See. Her kan I nyde godt af klubbens og hotellets gode samarbejde som betyder, at I får 50% rabat på green fee. Hotellet har desuden green fee-aftaler med flere andre golfklubber i området - spørg i receptionen for mere information.
På Maritim Strandhotel Travemünde går I hverken sultne eller tørstige i seng - hotellet har nemlig både en stor lys restaurant, en café, en ølstue med sommerterrasse og en hyggelig hotelbar.
Hotellets hovedrestaurant, Ostseerestaurant, tilbyder et bredt udvalg af morgenmad, frokost- og aftenretter som kan nydes med en dejlig udsigt over havet.
Den unikke restaurant og café, ’Über den Wolken’, er placeret på 35. sal, i 115 meters højde over havets overflade, og har en helt suveræn udsigt. Caféen tilbyder bl.a. en række kaffe- og tespecialiteter samt forskellig brød, kage og is.
Hotellets nydelige ølstue tilbyder ølspecialiteter og andet godt i hyggelige omgivelser. Med til ølstuen hører en stor sommerterrasse hvor I kan nyde livet under åben himmel.
Og sluttelig er der hotellets hyggelige bar, kaldet ’Night Sailer’, som byder på cocktails og drinks samt musikalske indslag i aftentimerne.
Under opholdet har I gratis adgang til trådløst internet.
Maritim Strandhotel Travemünde har 250 værelser som alle er indrettet i en skøn moderne stil og udstyret med eget badeværelse, egen balkon, hårtørrer, make-up spejl, telefon, fladskærms-TV, minibar og sikkerhedsskab.
Hotellets Classic-værelser er 28 m² store og placeret mellem 4. og 7. sal og har enten udsigt over flodmundingen eller Lübeck Bugt.
Se flere billeder
Bliver nogle restriktioner mod forventning genindført gør vi opmærksom på at hotellernes drift og faciliteter kan blive tilpasset i overensstemmelse hermed.
© Copyright. Materialet må ikke gengives uden skriftlig tilladelse.