En aktiv ferie midt i den skønne natur, venter jer på PRIMA Hotel Vita Balance i Waldbreibach i Rheinland-Pfalz. Her er der lagt op til maleriske vandre- og cykelture, sightseeing i Linz am Rhein og Koblenz såvel som afslapning på hotellet med et herligt og varieret ophold for hele familien.
Teamet på det familiedrevne PRIMA Hotel Vita Balance byder jer velkommen til en herlig ferie i Waldbreitbach, i nærheden af floderne Wied, Rhein og Mosel. De nyligt renoverede værelser giver jer komfortable rammer under opholdet, hvad enten I er par eller hele familier, og dobbeltværelserne kan bookes med en ekstra seng.
I får en god start på dagen med hotellets lækre morgenmad, som giver jer energi til en dag med spændende oplevelser, hvad enten den står på vandre- eller cykelture, fiskeri eller sightseeing - regionen har virkelig noget for enhver smag.
Ud over de talrige vandre- og cykelruter, som altid byder på stor variation, er der også masser af kultur at opleve i området. Besøg f.eks. Linz am Rhein med sine smukke bindingsværkshuse eller Koblenz med den berømte landtage, Deutsche Eck, som rager ud i sammenløbet mellem Rhinen og Mosel-floden. Derudover finder I også en række eventyragtige slotte spredt i regionen.
Under opholdet kan I slappe af på solterrassen, og nyde fri adgang til hotellets wellnessområde med sauna, swimmingpool og fitnessrum. Om aftenen venter jer ren nydelse i restauranten, hvor de regionale såvel som internationale retter tilberedes med kærlig hånd.
Der tilbydes gratis udendørs parkering og mulighed for indendørs parkering mod et gebyr, og under opholdet har I gratis adgang til trådløst internet.
Hotellets værelser giver jer afslappede og behagelige rammer under opholdet, og I kan vælge mellem enkeltværelser og dobbeltværelser, med mulighed for at booke dobbeltværelserne med en ekstra opredning.
Se flere billeder
Bliver nogle restriktioner mod forventning genindført gør vi opmærksom på at hotellernes drift og faciliteter kan blive tilpasset i overensstemmelse hermed.
© Copyright. Materialet må ikke gengives uden skriftlig tilladelse.