Residenza Eden









Kunderne siger
Udforsk området
Eksklusive pakker
Inkl. aftenbuffet og drikke
Lejligheder til op til 6 personer
Inkl. aftenbuffet og drikke
Indkvartering i lejlighed
Bestil inden 31. 01. 2027.
Bo i lejligheder
Kundeanmeldelser
Hotelbeskrivelse
Residenza Eden er et lejlighedskompleks, der er særligt designet til familier, der rejser med børn. Dette charmerende resort i Peschiera del Garda i Norditalien er det perfekte udgangspunkt for et ophold med sol, badning, god mad, wellness og afslapning.
Hotellet tilbyder
Hotellet ligger ved den sydlige del af Gardasøen og er en del af det større Parc Hotel Resort, som tilbyder familievenlige faciliteter og sjove aktiviteter. Residenza Eden har rummelige lejligheder til 2–6 personer og er derfor det perfekte valg til en familieferie.
Anlæggets højdepunkt er den smukke Laguna-pool med poolbar, omgivet af store grønne områder. Den blidt skrånende strandlignende indgang gør poolen særligt velegnet til børn og giver sikker og nem adgang til vandet.
Som gæst på Residenza Eden kan du også benytte alle resortets fremragende faciliteter, herunder restauranterne. Du kan vælge mellem et ophold med en lækker morgenmad hver morgen eller en pakke med både morgenmad og en velsmagende aftenbuffet inklusive drikkevarer (vand, vin, cola eller appelsinjuice).
Det er også muligt at bestille frisk brød og mælk.
I det sene forår og hen over sommeren tilbyder resortet et underholdningsprogram for både børn og voksne. Gæsterne har adgang til resortets udendørs swimmingpool med en ny vandrutsjebane. Ved poolen findes også en bar, der serverer drikkevarer, snacks og lette måltider. Det nærliggende Parc Hotel har desuden indendørs- og udendørs swimmingpools, restaurant, bar og et wellnesscenter.
For golfentusiaster er det muligt at spille en eller flere runder på golfbanen, som ligger kun et stenkast fra hotellet. Risskov-gæster får rabat på greenfee. Du bor desuden tæt på de tre populære forlystelsesparker Gardaland, Movieland og CanevaWorld.
Hotellet tilbyder gratis parkering samt gratis shuttlebus til centrum af Peschiera del Garda og Lungolago Mazzini.
Værelser
Vælg mellem ferielejligheder i tre kategorier: Studio (etværelseslejlighed med dobbeltseng) til to personer, Bilo (toværelseslejlighed med dobbeltseng og sovesofa) til op til fire personer eller Trilo (treværelseslejlighed med dobbeltseng, to enkeltsenge og sovesofa) til op til seks personer.
Alle lejligheder har balkon eller terrasse samt eget badeværelse med bruser. De har desuden opholdsstue med tekøkken udstyret med 2 eller 4 elektriske kogeplader, mikrobølgeovn og brødrister samt service, bestik, gryder og pander. Derudover er lejlighederne udstyret med spiseplads med bord og stole, køleskab, satellit-tv og aircondition.






