Spring til hovedindhold

Rold StorKro

Kroophold med god mad, naturskønne omgivelser og egen minigolfbane

Spring søgning over
* Besparelser er baseret på en sammenligning med priser tilgængelige på hotellets officielle hjemmeside.

Hotelbeskrivelse

Storkroen i Rold Skov tilbyder sine gæster et uforglemmeligt ophold i helt fantastiske og naturlige omgivelser i det smukke Himmerland. Hotellet har både charme og ånd, og det er nemt at føle sig hjemme, selv om det er ferie. Bliv dus med Rold Skov og nyd skovens stemning og farver lige foran indgangen til kroen.

Kroen tilbyder

Hvis vi dvæler lidt ved historien bag Storkroen i Rold Skov, er det ganske pudsigt at bemærke, at den rent faktisk blev bygget med penge fra Marshall-hjælpen, og derfor blev anset for at være et vigtigt økonomisk fremstød både for egnen og Danmark som helhed. En anden ting, der også bør bemærkes, er personalets tid på hotellet, hvor samtlige medarbejdere i snit har arbejdet på Storkroen i over 13 år. Det fornemmes også straks, både ved betjeningen og den hyggelige og hjemlige atmosfære, der er på stedet. Der er altid hjælp at hente i receptionen og da kroen besøges af en del stamgæster, kan de også være behjælpelige med forslag til gode ture i omegnen eller fortælle om deres favoritdestinationer i det nordjyske.

Kroen har et indendørs svømmebassin og sauna. I “Roldningen” er der også et poolbord samt bordfodbold – så der er rige muligheder for at familiens medlemmer kan udfordre hinanden. Mangler der læsestof er minibiblioteket altid klar med et par gode forslag på hylderne, måske til lidt godnatlæsning eller også en god krimi, til at falde i søvn på.  

Rold StorKro kan også tilbyde en række udendørsaktiviteter. Kroen udlejer kanoer (2 stk.) til at sejle på Lindenborg Å, kun 700 meter fra kroen, og er der kræfter nok i armene, er der kun 32 km roning til Limfjorden, men husk, at det gælder også turen tilbage. Kroen arrangerer også guidede traveture i Rold Skov og Rebild bakker, spørg i receptionen, da der er flere muligheder. Adventure MiniGolf er en “rigtig” golfbane, der dog er skrumpet en del, så den fremstår i miniatureformat. Men 18 huller er der, med forskellige sværhedsgrader, så her ligger der også en lille udfordring og venter på at komme i hul, hvis altså minigolf kunne være interessant. Rold StorKro har desuden gode og meget fordelagtige aftaler med seks golfklubber i Himmerland og der kan hentes green-fee billetter i receptionen, så det kan næsten ikke blive nemmere. Rold Skov Golfklub ligger kun 7 km fra kroen, resten ligger lidt mere spredt med Mariagerfjord Golfklub, Sebber Kloster og Aars Golfkub. Så er der også Hobro Golfklub og Volstrup Golf Center og dermed er der lagt op til den helt store golfweekend med masser af muligheder for at få afprøvet golfbanerne i det nordjyske.

Værelser

Den skønne storkro har 43 udsøgte værelser, der alle har eget bad og toilet samt hårtørrer, gratis WiFi, telefon, tv og radio. Værelserne har også en lille minibar med alle de fornødenheder, der nu kan forventes i en “nødssituation”. I bliver indkvarteret på hotellets mindre dobbeltværelser, hvoraf nogle er med to separate senge og nogle med en mindre dobbeltseng, som er 140 cm. bred. Der må ikke ryges på værelserne.

Hvorfor rejse med Risskov Bilferie?

Prisbillige rejsetilbud

Vælg mellem skræddersyede rejsepakker, der inkluderer hotelophold, måltider og unikke oplevelser for at gøre din rejse problemfri og mindeværdig.

Eksklusive tilbud

Få adgang til eksklusive tilbud, rabatter og kampagner, som ikke er tilgængelige via andre platforme.

Kundesupport

Risskov Bilferie tilbyder fremragende support på det lokale sprog for at hjælpe med eventuelle rejseforespørgsler eller problemer før, under og efter din rejse.

Tilpassede pakker

Risskov Bilferie tilbyder konkurrencedygtige priser og hyppige specialtilbud, så du får mest muligt for dine penge.
Customer service representative

Har du brug for hjælp? Vi er her for at hjælpe!

Vi tilbyder kundesupport på det lokale sprog på din rejse, hvilket sikrer klar kommunikation og personlig assistance hele vejen.