Route 154 Motell ligger i det nordøstlige hjørne af Hallands län, ikke langt fra byen Ullared, som huser Skandinaviens største varehus; det populære Gekås Ullared. Her venter et herligt ophold med masser af aktiviteter og oplevelser, både på hotellet og i de omkringliggende byer og naturområder.
Hotellet er indrettet i et nostalgisk retro-miljø, og har en naturskøn beliggenhed i byen Älvsered, som ligger nær overgangen mellem Hallands län og Västra Götalands län, i det sydvestlige Sverige. De omgivende landskaber præges af dejlig natur, og indenfor en kort gåtur finder I også en god badesø; Horsasjön, som er et oplagt besøgsmål om sommeren.
Under opholdet er der masser af spændende underholdning for hele familien i hotellets eget indendørs aktivitetsanlæg, som bl.a. byder på 18-huls minigolfbane, billard, tæppecurling, dartbane, air hockey og massagestole. Opholdet inkluderer gratis minigolf. Derudover huser hotellets også sin egen udstilling af veteranbiler og andre nostalgiske køretøjer og gadgets, som er sjovt for hele familien at opleve.
Hotellets placering gør det oplagt at besøge Skandinaviens største varehus, Gekås Ullared, såvel som sommerbyerne Varberg og Falkenberg, som begge kan nås indenfor en times kørsel. Derudover er der også overskuelig afstand til Göteborg, med en køretur på bare lidt over en time.
Hver morgen serveres en god morgenbuffet, og om aftenen kan I nyde et herligt aftenmåltid i den hyggelige restaurant, som er indrettet i en nostalgisk 'diner'-stil.
Der er gratis parkering ved hotellet, og under opholdet har I gratis adgang til trådløst internet.
Hotellet har 12 hyggelige og rummelige værelser, og der er både enkeltværelser og dobbeltværelser til rådighed. Derudover er der mulighed for, at booke dobbeltværelser med en eller to ekstra opredninger.
Alle værelserne er indrettet
med eget bad og toilet, og udstyret med komfortable senge, et lille siddeområde,
køleskab, kedel og fladskærms-TV.
Se flere billeder
Bliver nogle restriktioner mod forventning genindført gør vi opmærksom på at hotellernes drift og faciliteter kan blive tilpasset i overensstemmelse hermed.
© Copyright. Materialet må ikke gengives uden skriftlig tilladelse.