Stallmästargården Hotel har en dejlig beliggenhed ved siden af Hagaparken, Brunnsviken og Solna i Stockholm. Hotellet tilbyder overnattende gæster en intim og komfortabel base tæt på både naturen og bymiljøet.
Det 4-stjernede hotel har til huse i en historisk bygning, og har en idyllisk beliggenhed i landlige og rolige omgivelser i gåafstand fra bylivet. Der serveres en lækker morgenmad hver morgen i hotellets restaurant, som også tilbyder frokost og middag, i form af moderne og lækre hjemmelavede retter med fokus på lokalt producerede råvarer.
Gå ind i Hagastaden eller Odenplan, og se det livlige bybillede med gallerier, butikker og restauranter. Fyld dine feriedage med oplevelser, hvor du kan vælge og vrage mellem hovedstadens interessante seværdigheder. Besøg Moderna Museet, Stockholms bymuseum, Fotografiska eller Historisk Museum. Gå en tur rundt i den gamle bydel eller sæt dig på en udendørs café på Södermalm.
Du kan også benytte lejligheden til at udforske hotellets omgivelser og den smukke natur i Haga Park. Om sommeren kan du nyde solbadning og svømning ved søen Brunnsviken. Hvis du vil have en dejlig dag på en frisk forårs-, efterårsdag eller en solrig sommerdag, kan en færgetur ud til Stockholms skærgård varmt anbefales.
Der tilbydes gratis parkering på hotellet og trådløs internetadgang.
Stallmästargården Hotel har i alt 49 værelser med en hyggelig kombination af historisk og moderne design. Hotellets klassiske dobbeltværelser er udstyret med eget badeværelse med bruser/badekar, toilet og hårtørrer, samt en stor dobbeltseng og tv.
Se flere billeder
Bliver nogle restriktioner mod forventning genindført gør vi opmærksom på at hotellernes drift og faciliteter kan blive tilpasset i overensstemmelse hermed.
© Copyright. Materialet må ikke gengives uden skriftlig tilladelse.