Kombinér aktiv ferie og kulturferie i Norge med et billigt hotelophold på Stor-Elvdal Hotell, som ligger centralt i Koppang, mellem Oslo og Trondheim. Her bor I midt i smukke og kulturhistoriske omgivelser på et enkelt, men hyggeligt hotel med mange muligheder både sommer og vinter.
Stor-Elvdal Hotell er indrettet på en stor landsbygård med fredede og velbevarede bygninger. I 2017 fik hele hotelanlægget status som ’Norsk Kulturcenter’, med flotte brune seværdigheder langs Riksvei 3, og selve hotellet er fyldt med norsk kunst og kulturhistorie hele vejen fra 1814 og op til nutid. Anlægget understreger således en stor stolthed over kulturarven. Hotellet huser også sit eget museum og museumsbibliotek, hvor det er muligt at komme på personlig rundvisning efter aftale.
Grunden omfatter også den hyggelige pub, ”Askeladden”, som er åben en gang om ugen, og er et populært sted at nyde drinks, snacks, musik og socialt samvær. Derudover afholdes også temaaftener, såsom quiz-aften og ’troubadour-aftener’.
Koppang og Stor-Elvdal byder på et stort udvalg af aktiviteter for store såvel som små, både sommer og vinter. Her har I enestående natur langs Norges længste elv, Glomma, perfekt for såvel vandreture som fiskeri, og om vinteren har I gode skimuligheder lige i nærheden. Derudover er der også kort afstand til Sollia og Sohlbergsplassen, Nasjonal Turistvei og Røros.
I får en god start på dagen med dejlig morgenmad i hyggelige rammer. Opholdet inkluderer også kaffe og te, og om aftenen kan I nyde en velsmagende middag i den indbydende restaurant og café.
Der er gratis parkering ved hotellet, og under opholdet har I gratis adgang til trådløst internet.
I bor på hyggelige værelser, og kan vælge mellem enkeltværelser, dobbeltværelser og familieværelser med en ekstra opredning.
Se flere billeder
Bliver nogle restriktioner mod forventning genindført gør vi opmærksom på at hotellernes drift og faciliteter kan blive tilpasset i overensstemmelse hermed.
© Copyright. Materialet må ikke gengives uden skriftlig tilladelse.