Landgasthof Astner
Tilbring sommerferien i det smukke østrigske bjerglandskab
Highlights
- Naturskøn beliggenhed i Zillertal i Tyrol
- Børnevenligt hotel med legeplads
- Uforglemmelige naturoplevelser
Midt i Tyrol og ikke langt fra populære Zillertal, ligger det hyggelige Landgasthof Astner. Dette familieejede hotel er indrettet i traditionel tyrolerstil med træbalkoner, blomster i altankasserne og hvide facader og hotellet ligger ikke langt fra centrum af den charmerende bjergby Münster. Hotellet er perfekt til såvel børnefamilier som parferie og aktiv ferie.
På hotellet finder I en restaurant, hvor I vil få serveret traditionelle, regionale retter.
Tilbring de varme sommerdage på terrassen imens børnene leger på den lille legeplads i haven.
Det er adgang til gratis internet på fællesarealerne (vi garanterer ikke for dækningen).
Der er gratis parkering ved hotellet.
Hotellet råder over 30 lyse og enkelt indrettede værelser, som alle er holdt i traditionel tyrolerstil. Alle værelser er udstyret med tv og eget toilet med bad. Desuden har alle værelser adgang til balkon med udsigt til det smukke område.
Alle værelserne er røgfrie.
Den fantastiske natur der omgiver hotellet er en kæmpe legeplads for børn og voksne. Hotellet har desuden deres egen legeplads og tæt ved hotellet er der også en offentlig pool.
Fortæl os dit postnummer, og vi kvitterer med at fortælle dig afstanden fra din by til hotellet. Så kan det næsten ikke blive nemmere.
Besøg badesøen, Reintaler See, hvor I kan svømme en tur, eller bare nyde de fantastiske omgivelser. Der er restauranter og caféer rundt om søen.
Tratzberg Slot eller Schloss Tratzberg ligger i byen Jenbach, hvor det i det 13. århundrede fungerede som højborg på grænsen mod det dengang selvstændige styre, Bayern.
Slottet har en lang historie, men i dag er det meget velbevaret og ses som et af de vigtigste østrigske kulturmonumenter.
Den populære hovedvej Zillertal Straße er en af de smukkeste alpeveje i Østrig med en samlet længde på 48 km. Vejen tilbyder alle besøgende en skøn køretur op til en højde af 2.020 meter med bil, bus eller endda på cykel - hvis benene kan klare det. Turen giver en fantastisk panoramaudsigt over Zillertal alperne og er også udgangspunkt for mange fjeldture.
Spieljochbanen er vejen op i bjergene! Om vinteren er det her man tager op, når man skal stå på ski eller snowboarde. Om sommeren er der et væld af andre oplevelser i vente. Her kan man klatre, vandre, barfodsvandre, stå på monsterscootere ned ad bjerget, prøve svævebanen, være minearbejder for en dag eller bare nyde naturen.
Oplev en gammeldags mine, og hvordan man for 500 år siden søgte efter kobber og sølv. Dengang blev Tyrol et af Europas rigeste områder, da byen Schwaz stod for 85% af verdens produktion af sølv. Minen betegnes som alle bjergminers moder og I kan tage minevognen 800 meter ned i bjerget, og mærke den helt specielle stemning.
AirRofan er stedet man tager hen, hvis man vil opleve den skønne natur på en anden måde, og hvis der er behov for et adrenalinkick.
AirRofan er en sky-glider, hvor man glider over 200 meter i gennem luften fra bjerget Gschöllkopf med 80 kilometer i timen. Fra turen er der en fantastisk udsigt blandt andet udover søen Achensee. Vil man helst ikke ud på flyveturen, er der udsigtsposten Adlerhost.
Når I er på sommerferie i Østrig og solen skinder over bjergtoppene, så kan I tage en tur i Wildschönau Friluftsbad og tage en forfriskende dukkert under åben himmel. Foruden udendørs swimmingpools finder I også liggestole og en legeplads på området. Her findes mere end 1000 m2 vandoverflade fordelt på flere swimming pools og der er både vippe og rutsjebane. For de mindste badegæster er der et børnebassin med en lyserød elefant samt en legeplads med sandkasse, trampolin, klatretårn og hængebro. Nyd en let frokost eller forfriskning i den lille café på pladsen, hvor der bl.a. sælges salat, snacks, is og drikkevarer.
Hexenwasser er en forlystelsespark med vand for øjet! Her kan især de små få oplevelser i alverdens afskygninger med vand! En ting er sikkert - det skal nok blive sjovt! Tag på billig familieferie i Østrig og giv de små en oplevelse de sent vil glemme!
Tag på bilferie i Europa og sæt kursen mod Tyrol. Find billige hoteller hos Risskov Bilferie og tag på oplevelse, sydpå, i eget tempo. Besøg Kufstein, som med sine 18.000 indbyggere er den anden største by i Tyrol efter Innsbruck, der er regionens hovedstad. Byen er domineret af den gamle Kufstein-fæstning, der er bygget på høje klipper og som kan ses fra det meste af byen. Fæstningen holdte under det østrig-ungarske imperium flere kritikere af imperiet fængslet. Bymidten (Altstadt) er bygget op omkring den gamle Saint Vitus-kirke fra 1300-tallet og langs de snørklede gader finder I mange gamle, skønne byhuse. Find en billig sommerferie sydpå hos Risskov Bilferie, og oplev det bedste Tyrol kan præstere.
Kontakt os:
Tel: 70 22 77 17
Email: info@risskov-bilferie.dk
Vores åbningstider er:
Mandag - fredag 9-17
Lørdag - søndag 10-15
Andre hoteller i nærheden