Romantisches Hotel Menzhausen
4-stjernet hotel med wellness, romantik og udsøgt mad
Gennemsnitlig kundevurdering

Highlights
- Romantisk sted med stil
- Restaurant med udsøgt mad
- Wellnessområde for afslapning
Dette 4-stjernede hotel ligger centralt i Uslar, og er indrettet i en smuk gammel bindingsværksbygning som er blevet nænsomt renoveret. Her venter en elegant og sjælfuld base, som er helt perfekt for en romantisk parferie med wellness.
Romantisches Hotel Menzhausen har en ganske særlig atmosfære
som bringer varme og elegance til omgivelserne. Den sjælfulde stemning
videreføres i haven hvor der er liggestole og strandkurve, og de høje omgivende
træer sørger for en uforstyrret ro.
Ved siden af hovedbygningen er der opført et anneks, hvor
hotellets indbydende wellnessafdeling, samt nogle af de mere moderne og rummelige værelser
er indrettet. Under opholdet kan I frit benytte både den lækre indendørs
swimmingpool, saunaen, Jacuzzien og dampbadet. Derudover har I mulighed for at nyde
et udvalg af massage- og skønhedsbehandlinger mod et gebyr.
Der er også masser af muligheder hvis I ønsker at komme ud
og opleve lidt forskelligt. Besøg f.eks. sommerfugleparken i Uslar, kør en tur
til universitetsbyen Göttingen eller nyd de smukke landskaber i Naturpark
Solling-Vogler.
I får en god start på dagen med morgenmad i hotellets
stemningsfulde rammer. Senere på dagen er der kaffe og kage, og til aften serveres
udsøgte retter i en af de elegante spisestuer.
Der er gratis parkering ved hotellet, og under opholdet har I gratis adgang til trådløst internet.
Hotellet har værelser i forskellige kategorier, og tilbyder
alle et lækkert 4-stjernet komfortniveau.
En del af hotellet er holdt i sin gamle stil og har ikke
elevator, og her findes hotellets klassiske værelser og Solling Style-værelserne,
som er udført i en rustik-moderne stil, samt nogle af hotellets Junior suites.
Anneksbygningen ved siden af hotellet (Mauerschlösschen) har elevator, og huser hotellets
mere moderne og ekstra rummelige værelser samt de øvrige Junior suites. Her er der direkte
elevatoradgang til wellnessområdet.
Fortæl os dit postnummer, og vi kvitterer med at fortælle dig afstanden fra din by til hotellet. Så kan det næsten ikke blive nemmere.
Universitetsbyen Göttingen med mere end 1000 års byhistorie er et besøg værd. Den smukke by er omgivet af voldgrave og der er imponerende kirker og smukke nyistandsatte bindingsværkshuse spredt over hele byen, som er med til at give byen en speciel atmosfære. Det gamle bycentrum præges af et livligt caféliv med masser af restauranter og der hersker næsten en sydlandsk atmosfære i byen.
Byens vartegn er Gänseliesel-brønden og Gänseliesel, som er en jugendstilfigur, der forestiller en fattig pige, der vogter sine gæs og som nok er den mest kyssende pige i hele Göttingen. Traditionen tro kysser nemlig alle de studerende, der har afsluttet deres eksamen, denne pigefigur, også selv om der blev oprettet et kysseforbud i 1926.
Hannoversch Münden eller bare Hann. Münden ligger omkring 30 km fra hotellet. Byen består næsten udelukkende af meget velholdte bindingsværkshuse og er smukt placeret netop hvor floderne Fulda og Werra møder Weser, så byen er næsten helt omgivet af vand og er et ideelt udflugtsmål, når man er på kør-selv ferie i området. Rundt om byen står der 12 historiske bytårne med fæstningsmure og broer fra middelalderen. Det er også ganske interessant at komme helt tæt på de smukke bindingsværkshuse og nyde de smukt udførte karnapper og de historiske portaler og velholdte døre. Det meget flotte Rådhus blev genopbygget i starten af det 17. århundrede og har en ganske usædvanlig flot renæssance facade, der vender ud mod torvet. Rådhusets har også et klokkespil, som er ganske underholdende, så gå ikke glip af sangen, når dukkerne underholder kl. 12:00, 15:00 og 17:00. Der er også meget vandkunst og vandspil på byens pladser, og de er blevet et yndet sted at lege for de mindste. Besøg de mange caféer og restauranter i centrum der ligger blandet sammen med små og meget charmerende butikker, der helt sikkert vil kunne varme lidt op for en omgang special-shopping, god jagt!
Ønsker I en vandretur af en helt særlig karakter, er Nieheimer Kunstpfad helt sikkert noget for Jer. Kunststien vil, gennem samspillet mellem natur, kunst, kultur og landskab, vække Jeres nysgerrighed for denne potentielle nye trend. De forskellige genstande og kunstværker I kommer forbi på Jeres vej, er udviklet af internationale kunstnere og med omhu placeret, så de går i harmoni med omgivelserne i naturen. Ruten, som starter i byen Nieheims centrum, er ikke nogen konventionel sti – tværtimod vil I undervejs flere gange forlade den normale skovsti, for at udforske kunstgenstandene.
Naturpark Eggegebirge er et mere end 2700 km² stort rekreativt område, beliggende i det nordøstlige Nordrhein-Westfalen. Parken, som består af ca. 60% skov, blev grundlagt i 1965 og udvidet til sin nuværende størrelse i 2008, og er i dag områdets største og Tysklands sjette-største naturpark. Området er helt ideelt til vandreturs- og naturelskere, med smukke varierende landskaber og adskillige steder og monumenter at opdage. Det kan anbefales at gå et smut ind forbi Nieheim Tourismus- und Kulturamt, centrum af byen, hvor I vil finde information og kort om områdets mange vandrestier og muligheder.
Westfalen Culinarium, som åbnede i april 2006, består af fire museer med westfalen’ske specialiteter. Fordelt over et område på 3000 m² kan I opleve ostemuseet, det westfalenske skinkemuseum, brødmuseet og øl- og spiritusmuseet. Museet omhandler både tyske, europæiske og globale ”basale fødevarer” og der findes også et smagsrum, hvor I kan få smagsprøver af regionens mange spændende specialiteter.
Bergpark Wilhelmshöhe har siden 2013 været på UNESCO’s liste over Verdens kulturarv. Her kan I opleve et fantastisk slotsanlæg i barokstil med en 350 høj Herkules-statue som blev bygget tilbage i starten af 1700-tallet. Det unikke kulturlandskab byder desuden på historisk vandkunst, som sammen med den tårnhøje Hercules-figur og selve slottet udgør et helt specielt arkitektonisk mesterværk.
Bilferie i Tyskland er altid et oplagt valg til enten en sommerferie eller vinterferie. Kassel, syd for Hannover, ligger midt i grønne omgivelser, mellem Habichtswald, Reinhardswald og Kaufunger Wald, og er hovedbyen på den tyske eventyrvej (Deutsche Märchenstraße), som strækker sig over mere end 600 kilometer og følger brødrene Grimms livsperioder. Hanau - brødrene Grimms fødeby med mindesmærke, Steinau - brødrene Grimm-huset, Schwalmstadt - Rødhætteland, Schauenburg - eventyrhuset ”Märchenwache“. Kassel - hovedvejen på Den Tyske Eventyrvej, Brødrene Grimm-museum, Hameln - rottefængerbyen, Hofgeismar - Torneroses slot Sababurg, Trendelburg - Rapunzel, Polle - Askepot og Bremen - Stadsmusikanterne. Langs vejen ligger stederne og landskaberne, hvor deres eventyr foregår, efter hinanden som perler på en snor og bliver til en fabelagtig rejsevej. Find en billig familieferie hos Risskov Bilferie med børnevenlige hoteller, og kom afsted på oplevelser i eget tempo.
Julelys og julestemning i en middelalderby fyldt med eventyr. Julemarkedet i Göttingen finder sted på markedspladsen ved byens gamle rådhus, hvor I foruden byens vartegn – Gänseliesel – og St. Johannis-kirken, finder charmerende boder med det fineste kunsthåndværk og de bedste julegodter.
Julemarkedet i Göttingen inviterer til hygge og forlystelser for både store og små med karrusel, pariserhjul og julearrangementer igennem hele december.
Göttingen er en gammel middelalder- og universitetsby, der hvert år holder et traditionelt tysk julemarked fyldt med hygge og eventyrstemning. Fra byens gamle torv spreder markedet sig ud med boder inden for alle traditionelle håndværksfag såsom keramik, træskærerarbejde og smykkefremstilling. Det er således den perfekte destination for unikke julegaveindkøb. Mange steder kan I også se de dygtige håndværkere i færd med deres arbejde.
Imellem boderne sælges der også masser af julegodter i form af alt fra ristede kastanjer og franske pandekager til oste fra Alperne. Julemarkedet rummer også skønne forlystelser for de små, blandt andet en karrusel og et pariserhjul.
Göttingen ligger centralt i Tyskland og kan opleves i forlængelse af vores mange ophold i det centrale Tyskland samt sydlige Harzen.
Kontakt os:
Tel: 70 22 77 17
Email: info@risskov-bilferie.dk
Vores åbningstider er:
Mandag - fredag 9-17
Lørdag - søndag 10-15
Andre hoteller i nærheden