Kør-selv ferie til Seehotel Schwanenhof

Rejsemål
Betaling

Betaling

Gavekort

Seehotel Schwanenhof

Dejligt hotel ved idyllisk sø, beliggende mellem Lübeck og Hamborg

Dejlig beliggenhed direkte ved Schulsee
Alle værelser har en skøn udsigt
Wellness, natur og spændende byer
  • 190 km fra Padbord/Kruså-grænsen
  • 120 km fra Puttgarden, Tyskland
  • 140 km fra Rostock, Tyskland
  • Restaurant
  • Bar
  • Sauna
  • Massage mod gebyr
  • Hund

Hotellet

Nyd en dejlig miniferie i den smukke by Mölln, der byder jer velkommen til et væld af hyggelige timer. Fra Seehotel Schwanenhof kan I opleve det bedste af byen, kombineret med den perfekte beliggenhed helt ud til søen. Desuden befinder I jer mellem Lübeck og Hamburg, som er spændende byer at besøge på endagsture. 

Hotellet tilbyder  

Seehotel Schwanenhof er kendt og elsket af flere årsager. Blandt andet fordi hotellet ligger smukt ved sø og skov. Hotellets hjemlige atmosfære samt dets rolige beliggenhed er også en årsag til, at gæster gerne vender tilbage til hotellet.  

Wellness har høj prioritet på hotellet. Prøv hotellets Ayurveda behandlinger eller en massage. Der er rig mulighed for at vende afslappet og forfrisket tilbage fra en ferie på Seehotel Schwanenhof. 

Glæd jer til at spise i hotellets restaurant, Lago. Restauranten er kendt for sit gode og moderne middelhavsinspirerede køkken, sin assorterede vinkælder og gode service i hyggelige rammer. 

Hotellets hotelbar og søterrasse er et populært mødested for hotelgæster såvel som for folk på udflugt i Mölln.  

Værelser  

Alle hotellets værelser er behagelige og lyse. Alle værelser har balkon eller terrasse med direkte blik over Schulsee og Mölln Kirke. Alle værelser har desuden fladskærms TV, radio, telefon, pengeskab, skrivebord og flere stikdåser. 

Bemærk at

Turistskat (person) pr. døgn 2 EUR. afregnes direkte til hotellet og indgår ikke i totalprisen.

Vis flere

Værd at se

  • Mölln (1.3 km)

    Mölln ligger på den såkaldte Saltvej, som tidligere var en af Nordtysklands vigtigste handelsveje. Mölln var et knudepunkt på Saltvejen fra Lüneburg, hvor saltet blev udvundet og til Lübeck, hvor salten blev brugt til at salte fisk, der blev sendt videre til de baltiske land og Skandinavien. Gamle imponerende bygninger og snørklede stræder i den lille by beretter om byens tidligere storhedstid. Fra det gamle vandtårn kan I nyde udsigten over byens middelalderlige bykerne med rådhuset og Nicolai kirken. På torvet ved Domkirken finder I en statue af byens verdensberømte nar, Till Eulenspiegel, om hvem der findes et væld af muntre, grove og frække beretninger om. Det siges, at Till Eulenspeigel blev begravet i Mölln og hans profil går igen i hele byen. Berør i statuen af Till Eulenspiegels tæer eller tommelfinger, siges det at bringe lykke. Mölln har en fantastisk placering ved Lauenburg søerne. De 40 søer gør, at man næsten overalt kan se vand og har mange muligheder til dejlige gåture rundt om søerne eller i skovene. På vejene rundt om søerne er der mange steder opsat små stråtækte huse, hvor I kan spise jeres madpakke eller tage en velfortjent pause.

    Mölln
    Oplev middelalderbyen Mölln og spis frokost på en af byens caféer.
  • WILDPARK MÖLLN (2.6 km)

    Dyreparken huser dådyr, ugler, vildsvin og andre europæiske dyr. Der er legepladser for børn, og dyr som må klappes. Flere informationer og åbningstider kan læses her: http://www.moelln-tourismus.de/a-wildpark

    WILDPARK MÖLLN
    Dyreparken huser dådyr, ugler, vildsvin og andre europæiske dyr
  • Holstentor (21.4 km)

    Den ikoniske byport, som sikrede den gamle by's centrum fra vest, betragtes af mange som symbolet på Lübeck. I dag fungerer byporten også som museum, hvor I rigtig kan opleve historien og den fantastiske bygning. Lübeck er en oplagt destination for en miniferie eller et weekendophold!

    Holstentor
    Hold miniferie i Lübeck og se den ikoniske byport, som af mange betragtes som symbolet på Lübeck.
  • Lübeck (31.3 km)

    Tag på bilferie i Tyskland og find børnevenlige hoteller hos Risskov Bilferie. Tag hele familien med på en billig kør-selv ferie til Hansestaden Lübeck. Byen er en af de tyske hansestæder beliggende ud til Østersøen cirka 60 kilometer nordøst for Hamburg. Byen er placeret ved floden Trave. Den gamle del af byen er en ø omgivet af floden og kanalforbindelsen. Mens byen også har en havneby, Travemünde, som ligger cirka 15 kilometer nordøst for den gamle del af byen. Det er et must at bruge jeres tid i den gamle bydel, som ligger omgivet af vand og hvis mange kirker med smukke tårne viser et smukt billede af 1000 års levende historie. Den gamle bydel er med rette på UNESCOs liste over verdenskulturarv og de mange imponerende bygningsværker stammer både fra gotikken, renæssancen, barokken og klassicismen. Find billige hoteller til turen hos Risskov Bilferie og nyd en kør-selv ferie i eget tempo med familien.

    Lübeck
    Besøg den historiske by Lübeck på en ferie sydpå.
  • Naturpark Holsteinische Schweiz (48.1 km)

    Naturparken Holsteinische Schweiz strækker sig over et areal på intet mindre end 72.000 ha. og er dermed det største naturområde i Schleswig-Holstein. Her finder I over 200 små og store søer omgivet af bakker, skove og marker, der afbrydes af idylliske småbyer og smukke herregårde. Grundet de mange søer er området populært til vandsportsaktiviteter lige fra kanoture til fiskeri. Der er selvfølgelig utallige muligheder for smukke vandreture i området. En anden dejlig oplevelse er en sejltur på søerne, hvor I kan komme helt tæt på naturen og det lokale fugleliv.

    Naturpark Holsteinische Schweiz
    Sejlture på søerne i naturparken Holsteinische Schweiz.
  • Schloss Ahrensburg (48.4 km)

    Hovedseværdigheden i Ahrensburg er det smukke, hvide renæssanceslot, Schloss Ahrensburg. Det ligger i midten af den grønne slotspark – på en lille ø i midten af en sø. Slottet blev bygget sidst i 1500-tallet, og blev i 1955 indrettet som museum, hvor der i dag udstilles møbler, porcelæn og kunst. Desuden fortæller en del af museet om slottet og områdets historie.

    Schloss Ahrensburg
    Det smukke Schloss Ahrensburg byder bl.a. på spændende udstillinger som kan ses under en ferie nær Hamburg
  • Hamburg (54.6 km)

    Millionbyen Hamburg har gode shoppingmuligheder, museer og gastronomi. En god måde at opleve Hamburg på er fra havsiden, ved at springe på en kanalrundfart - men naturligvis anbefaler vi også Hamburg fra landsiden, når man er på ferie i bil! En oplevelse i Hamburg ud over de klassiske storbyfornøjelser er en tur på byens fiskemarked, hvor der naturligvis sælges fisk, men også billigt tøj, stueplanter og dvd’er. De første boder åbner kl. 5.30 om sommeren og kl. 7 om vinteren. Hamburg er Tysklands næststørste by og både økonomisk og kulturelt er byen centrum for hele Nordtyskland. Arealmæssigt er byen syv gange større end Paris og mere end dobbelt så stor som London. Det betyder kort og godt, at byen byder på særlig gode forhold for turister. Hamburg er en smuk by fyldt med charmerende områder og ikke mindst et fortræffeligt aftenliv, som ikke er til at komme udenom på storbyferie eller kør-selv ferie i Nordtyskland.

    Hamburg
    Hamburg
  • Schwerin Slot (57.3 km)

    Schwerin Slot ligger i byens centrum på en lille ø mellem søerne Schweriner See og Burgersee. Slottet er åbent for besøgende, og I kan her besøge slotsmuseet eller tage en spadseretur i slotshaven. I nærheden kan især disse seværdigheder anbefales: Statliches Museum, Siegessaüle, Altes Palais, den historiske staldbygning Marstall og det klassicistiske statskancelli. For yderligere information om Schwerin Slot se deres hjemmeside. Hvert år i juli og august afholdes de storslåede Slots-festspil, som er en festival for operaentusiaster, hvor opsætninger af Puccini, Verdi mfl. afholdes i fantastiske kulisser og tiltrækker titusindvis af gæster til Schwerin.

    Schwerin Slot
    Oplev det imponerende Schwerin Slot
Vis flere

Kort

Seehotel Schwanenhof
Am Schulsee 23879 Mölln

Børnerabat

For at opnå børnerabat skal der min være 2 betalende voksende i værelset.
Rabatten er vejledende. Den præcise børnerabat vises i bookingformularen.

Dobbeltværelse
Barn 0~5 år i forældres seng 100% rabat
Barn 5~16 år i ekstra opredning 50% rabat