Hotel Siemsens Gaard
Bo midt i den borholmske havneby Svaneke
Highlights
- Suveræn placering ned til Svaneke Havn
- Hyggeligt hotel med stor terrasse
- Udforsk Solskinsøen, Bornholm
Det charmerende Hotel Siemsens Gaard ligger helt perfekt ned til havnen i Svaneke. Her kan I tage på silderøgeri og smage de berømte bornholmske sildespecialiteter. 800 meter fra hotellet ligger Hullehavn, hvor der er mulighed for at bade ved en lille sandstrand mellem klipperne. På hotellet kan I nyde spaen og saunaen samt spille bordtennis og billard.
Hotel Siemsens Gaard har en historie der strækker sig tilbage til 1600-tallet, og det tidligere gæstgiveri blev i 1930'erne bygget om til et hotel. Det gule hotel ligger midt i havnebyen Svaneke, ned til den gamle fiskerhavn og ikke langt fra mange seværdigheder. På hotellet er der restaurant, hvor I kan nyde et veltilberedt måltid mad. Når vejret tillader det, er der udendørs servering på hotellets terrasse med udsigt over havnen og havet. Hotellet har desuden spa og sauna til fri afbenyttelse, og man kan benytte vaskemaskine og tørretumbler mod gebyr. Der er desuden bordtennis og billardbord på hotellet. I Svaneke kan I bade i Hullehavn, hvor der ligger en lille sandstrand mellem klipperne cirka 800 m. fra hotellet. Der er adgang til gratis internet på hotellet.
Hotellets værelser har alle eget toilet/bad med hårtørrer. Desuden har værelserne telefon og radio. Der er køleskab på værelset og satellit-TV samt safe. Det er muligt at opgradere enten til værelse med terrasse eller til værelse med havudsigt. Bemærk dog, at det ikke er muligt at kombinere terrasse og havudsigt, da værelserne med terrasse er beliggende på den side af bygningen, der vender væk fra havet. På tre af hotellets værelser er det muligt at medbringe hund. Disse værelser har alle adgang til terrasse, hvilket er inkluderet i tillægsprisen for at medbringe hund.
Fortæl os dit postnummer, og vi kvitterer med at fortælle dig afstanden fra din by til hotellet. Så kan det næsten ikke blive nemmere.
Se det spektakulære vandtårn i Svaneke, tegnet af den verdensberømte danske arkitekt, Jørn Utzon. Det trebenede vandtårn er støbt i jernbeton, opført i 1952 og fredet i 1990. Vandtårnets udformning er inspireret af de gamle sømærker som skibene brugte til at navigere efter. Svaneke Vandtårn fik i 2004 plads på bagsiden af den femte tårnmønt; en serie af 10 specielle 20-kroner, udsendt af Danmarks Nationalbank.
På det østlige Bornholm kan I gå en dejlig tur i Paradisbakkerne, som er et kupperet landskab med klipper, sprækkedale og en fantastisk smuk naturskov. Plantelivet er yderst rigt i bunden af dalene og området byder på flere smukke søer og gamle moser. Det er også i paradisbakkerne I finder Bornholms største rokkesten. Rokkestenen er p.t. den eneste af Bornholms tre rokkesten på, som rent faktisk kan rokke.
Tag på en miniferie til Bornholm og oplev Middelaldercentret ca. 500 meter fra Østerlars Rundkirke. Her kan I opleve Middelalderen fra mange sider. Det atmosfæriske historiske oplevelsescenter strækker sig over 15 hektar og byder på smuk natur i form af skove, klipper og vandløb, en befæstet stormandsgård med festsal, tilflugtstårn og palisader og bondehuse med kålhave og vandmølle blandt meget andet. Find en billig miniferie og børnevenlige hoteller på Bornholm hos Risskov Bilferie.
Gudhjem er en enestående lille perle af en bjergby på Nordbornholm, og har omkring 700 indbyggere. Her kan I bestige Bokul, et 48 meter højt bjergmassiv. Fra toppen får I en fantastisk udsigt over byens tage og den smukke Nørresand Havn. Gennem hele året sejles der ture mellem Gudhjem og Christiansø.
Der er mange muligheder for en familieferie i Danmark. Ekkodalen er en del af Bornholms længste sprækkedal og er et ca. 12 km. langt vandre- og naturparadis. Sprækkerne opstod for mere end 1.400 millioner år siden. Der er små vandløb og søer, kilder og en næsten 200 år gammel fredet skov. Ved H.C. Ørsted's kilde, lidt vest for parkeringspladsen ved Ekkodalhuset, menes det at ekko’et er særligt kraftigt. Tag en tur til Ekkodalen og døm selv. Bornholm er et dejligt sted for en sommerferie med børn.
Midt på Bornholm står Rytterknægten og stikker op ad den omgivende skov. Det 162 meter høje tårn er øens højeste punkt og blev bygget i 1856 til minde om Frederik VII og grevinde Danners besøg nogle år tidligere. Det blev senere forhøjet til sin nuværende højde, idet skoven så småt begyndte at vokse tårnet over hovedet.
Kør selv på ø-ferie eller miniferie på Bornholm og oplev de smukke Helligdomsklipper, nord for Rø. Klipperne er det fantastiske resultat af flere tusinde år med vejrpåvirkning og står i dag som sprængte og flåede, med dybe huler og usædvanlige former. Området har tidligere været et valfartssted, idet der har ligget en hellig kilde ved kystklippens fod. Besøg også Bornholms Kunstmuseum som bl.a. byder på store malerisamlinger, kunsthåndværk og skulpturer med forbindelse til Bornholm. Derudover huses også jævnligt særudstillinger af forskellig art.
Hammershus er ét af Bornholms helt store vartegn. Den gamle slotsruin menes af være opført af kirkemagten i samarbejde med Valdemar Sejr, tilbage i starten af 1200-tallet. Hammershus er Nordeuropas største slotsruin og er majestætisk placeret på en 74 meter høj, stejl klippeknude. En familieferie på Bornholm med et besøg på Hammershus, er en oplevelse man kun sent vil glemme.
Nyd udsigten fra det 21 meter høje anduvningsfyr opført i bornholms granit, i 1872. Fyret har ikke været aktivt siden 1990, men det er stadig et prægtigt stykke arkitektur og giver en fantastisk udsigt.
Tag en herlig tur til Danmarks unikke ø-gruppe Ertholmene, og besøg Christian V.’s fascinerende fæstning fra 1684. Fæstningsværkerne er yderst velbevarede og stort set uberørte, idet de er fredede. På Christiansø vil I befinde jer langt væk fra bilos og støj, midt i Danmarks eneste skærgård. Oplev den fantastiske natur på øen, med edderfugle og sølvmåger i massevis. Det er gennem hele året muligt at komme til Christiansø fra Gudhjem.
Kontakt os:
Tel: 70 22 77 17
Email: info@risskov-bilferie.dk
Vores åbningstider er:
Mandag - fredag 9-17
Lørdag - søndag 10-15
Andre hoteller i nærheden