Søg
REGIONER
TURISTOMRÅDER
BYER
Vores destinationer
Deal i Odense
Find en god deal på kør-selv ferie med hotelophold i H.C. Andersens fødeby, Odense. Hos Risskov Bilferie er der altid gode penge at spare, hvad enten I søger miniferie, weekendophold eller familieferie. Her på siden finder I helt sikkert et godt tilbud på jeres næste bilferie i Odense, som har uendeligt meget at byde på.
Den charmerende fynske hovedstad er nemlig eventyrlig på mange måder. Den ikke for lille og heller ikke for stor, men lige tilpas for en herlig byferie med masser af kultur, shopping, oplevelser og udflugter. Udover H.C. Andersens Hus og barndomshjem, kan man også gå i digterens fodspor via en særlig rute, som tager jer rundt forbi nogle af byens mest berømte historiske bygninger og distrikter. Det er en ganske særlig oplevelse at gå op ad de brostensbelagte gader, som præger den charmerende gamle bydel, hvor I bl.a. finder det kulturhistoriske museum, Møntergården. Dybere inde i centrum præges omgivelserne af et spirende kulturliv som både kommer til udtryk blandt butikkerne i det hyggelige netværk af gågader, omkring Brandts og i de grønne områder såsom Kongens Have, Munkemose og Eventyrhaven. Nede omkring havnen er der også altid liv i gaden, ligesom det altid summer omkring Odenses relativt nye street food marked, Storms Pakhus. Og skulle man være interesseret i dagture er det oplagt at besøge Fyns mest populære turistattraktion, Egeskov Slot eller at tage en tur i Odense Zoo, som flere gange er kåret som Europas bedste.
Risskov Bilferies hotelpakker inkluderer ofte herlige fordele såsom gratis parkering og mad, hvilket betyder I sparer gode penge på hotelopholdet. Der findes både traditionelle byhoteller, roligere beliggende hoteller i udkanten af centrum og charmerende kroer, som tilsammen tilbyder noget for enhver smag. Så udforsk alle de gode tilbud her på siden, og slå til på alletiders deal på en ferie i Odense i egen bil.
© Copyright. Materialet må ikke gengives uden skriftlig tilladelse.