Risskov Bilferie | De bedste tilbud på kør-selv, miniferie og weekendophold

Spaophold Sverige

Forny Jer selv med en skøn og afslappende spa,- wellness- eller forkælelsestur til Sverige. Smukke skærgårde og charmerende kystbyer, kolossale skov- og naturområder, blanke søer og spændende storbyer. Sverige er et land med en enorm mangfoldighed og tilbyder derfor også en lang række meget forskellige omgivelser for spaophold, alt efter hvad der tiltaler Jer. Risskov Bilferie har et godt udvalg af nogle af de bedst placerede wellnesshoteller i Sverige, med mest værdi for pengene. Vores gode samarbejde med disse hoteller, betyder at maden som oftest bliver inkluderet i opholdet, så I ikke skal tænke på noget, men blot nyde Jer selv, hinanden og livet. Én helt specifik by, som man bare ikke kommer udenom når man taler om spaophold i Sverige, er Varberg som ligger skønt ved den svenske vestkyst, ca. 150 km. nord for Øresundsbroen. Varberg er en yderst charmerende kurby med lange traditioner, stammende helt tilbage til begyndelsen af 1800-tallet. Her er det de bløde sandstrande, den historiske badeanstalt og det store udbud af forskellige spa- og wellnessfaciliteter som tilsammen skaber byens autentiske kurbystemning. Den gamle badeanstalt, Kallbadhuset, kan opleves stående på pæle ude i vandet, som den har gjort det siden 1820’erne. Selv efter en ombygning i 1903 og en total renovering i 1997, har man formået at bevare sjælen i den finurlige lille bygning. Indenfor finder I separate afdelinger for kvinder og mænd, med to saunaer i hver, og det er helt sikkert en af de ting man skal opleve når man er i Varberg på spaophold. Der findes også adskillige gode muligheder for at finde ro og afslapning på et wellnesshotel i nærheden af nogle af de større byer. Selv i nærheden af den smukke hovedstad, Stockholm, finder I venlige oaser som helt perfekt egner sig til spaophold i rolige omgivelser. Og med den korte afstand ind til byens centrum er der gode muligheder for, at kombinere wellness og storbyferie. Samtidig kan I nyde den pragtfulde natur og de smukke landskaber omkring de stockholmske skærgårde, som virkelig skaber en skøn kontrast mellem den idylliske natur og det pulserende storbyliv. I Stockholm kan I opleve alt lige fra Vasa Museet, Abba Museet og Drottningholm Slot til Djurgården, Malaren-søen og den smukke gamle bydel, Gamla Stan. Derudover har byen naturligvis også et stort udvalg af butikker, så I kan tage på shopping. De svenske spatraditioner går langt tilbage og kan spores i mange af landets egne. Den smukke kystby, Karlskrona, tilbyder med sin maritime stemning og sin egen lille skærgård et dejligt helle fra hverdagen. Samtidig ligger byen ganske bekvemt, set med danske øjne, nede syd i landet og altså indenfor en overkommelig afstand af Øresund. Karlskrona er derfor, ikke mindst blandt danskerne, blevet en populær destination på alle tider af året. Om sommeren kan livet nydes på stranden og på de øvrige årstider er der masser af skøn natur, spændende seværdigheder og hyggelige udflugter at opleve. Så find et wellnesshotel i nærheden af Karlskrona og book Jeres næste spaophold hos os. De fleste af Risskov Bilferies ophold inkluderer mad, så I blot kan nyde livet uden at skulle tænke på noget. Se, dét er wellness.

Læs mere ...
19
ophold fundet
0
aktive filtre
Kopier link til søgeresultat
Optimer din søgning 
Sorter din søgning 
Vis hoteller på kort
De viste priser er pr. person i dobbeltværelse. Tillæg for enkeltværelser og børnerabat vises i bookingprocessen

Bemærk:
· Minimum slutrengøring inkluderet
· Ekspeditionsgebyr ved telefonbestillinger Kr.129
· Ekspeditionsgebyr for onlinebestillinger Kr. 89, -
· Pakkeprisen er per person i dobbeltværelse

Hvorfor booke med Risskov Autoferien AG?
· Spar mere! Billigere end hotellets egne priser

AAA, Bisnode, Dun & Bradstreet
"For vores yderst solide økonomi og kreditværdighed, har vi igen modtaget den prestigefyldte AAA-rating af Bisnode, Dun & Bradstreet."
Modtager du vores tilbudsmail?

Bliv løbende opdateret med vores gode tilbud, rabatter og kampagner - leveret direkte i din indbakke

Kontakt os
Tel: 70 22 77 17

Vores åbningstider er:
Mandag - fredag 9-17
Lørdag - søndag 10-15
Kontakt os

© Copyright.   Materialet må ikke gengives uden skriftlig tilladelse.