Ringkøbing er en af Danmarks bedst bevarede købsstader og kan dateres tilbage til 1400-tallet. Ofte kaldes byen også Vestjyllands lille hovedstad. Byen fremstår med smukke gamle røde Plesner-huse, idylliske brolagte gader og købmandsgårde, der alt sammen er med til at fortælle historien om en svunden tid. I dag finder man i byen, livlig handel, et stort udvalg af gode spisesteder med udendørsservering, gode overnatningsmuligheder, et rigt kulturliv og torvehandel.
Ringkøbing er et godt mål for en perfekt kør selv ferie i Danmark. Her findes mange fine seværdigheder og aktiviteter for hele familien.
I Ringkøbing by kan man udover byens smukke gamle gader og huse også midt i byen, på Kirkepladsen, finde Ringkøbing kirke. Kirken er bygget i flere etaper, den ældste del er fra byens fødsel i 1400-tallet, mens specielle tårn på kirken, der er bredere foroven end forneden, først kom til mellem 1525 og 1550.
Der er også, rundt omkring i Ringkøbing by, forskellige interessante skulpturer. En af de mest bemærkelsesværdige er skulpturen ”Survival of the Fattest” der er lavet af Jens Galschiødts i 2002. Den provokerende skulptur forstiller en benet og slidt afrikansk mand der på ryggen bærer en fed hvid kvinde med en vægt i hånden, som et symbol på den skæve fordeling af verdens ressourcer. På havnen i Ringkøbing finder man en skulptur af ”Helten” en fiskeart der spises med rugbrød og med kolde øl til. En af byens børn, den berømte grønlandsfarer, Mylius Erichsen, er også æret med en statue foran Ringkøbing Museum.
Byen mønstrer også flere smukke blomsterhaver. Nævnelsesværdige er Enemærkets Hostahave og Lubjergs Rosenhave. Her kan man gå en tur i eget tempo og nyde de smukke blomster i rolige omgivelser.
En god grund til at fylde bagagerummet og tage hele familien med er også alt den skønne natur der ligger omkring Ringkøbing. Der findes mange børnevenlige badestrande i nærheden, blandt andet Sorte Bakker der også har en lang og helt ny badebro ud i Ringkøbing Fjord. Der er også flere muligheder for at fiske i Ringkøbing. Så pak bilen med fiskestængerne og besøg Fiske og Familiepark West, Oxriver Put and take eller Ringkøbing Put & Take, der alle byder på fiskeri i smukke omgivelser ikke langt fra byen.
Imellem Søndervig og Ringkøbing, midt i den fantastiske Vestjyske natur, finder I Adventure Park. Adventure Park byder på oplevelser for store og små i blandt andet Danmarks smukkeste Adventure Golf anlæg, fyldt med blomster, sten, store træer og rindende vand. I parken kan I også udfordre hinanden i fodboldgolf, minigolf, bowls, skydesimulator, fodboldpool og lege i det sjove legeland.
I kan også tage på besøg på Jette’s Strudsefarm, i Kloster Design Lysstøberi og Brugskunst, Ringkøbing Svømmehal, den økologiske Forundringens Have eller tage mountainbike-ruten i hundeskoven. Ringkøbing byder på mange fantastiske aktiviteter og smukke seværdigheder.
Med et hotelophold i nærheden af en af Danmarks bedst bevarede købsstader kan I holde billig miniferie for hele familien. Så pak bilen og tag på kør-selv ferie til Ringkøbing, tag på oplevelse i Vestjyllands smukke lille hovedstad og i den betagende vestjyske natur.
© Copyright. Materialet må ikke gengives uden skriftlig tilladelse.