Femø Kro
Hyggelig kroferie på den charmerende lille ø Femø nord for Lolland
Gennemsnitlig kundevurdering

Highlights
- Autentisk kroatmosfære
- Uformelt miljø med god personlig betjening
- Naturoplevelser, hygge og afslapning
Den klassiske kro med rødder helt tilbage til det 17. århundrede har en masse at byde på. Den gode beliggenhed midt i den smukke natur på Femø giver dette sted en fordel frem for mange andre hoteller, nemlig fred og ro i dejlige omgivelser.
Femø Kro har en hyggelig krostue, der altid er klar på at servere lidt sodavand eller et par velskænkede fadøl. Der er selvfølgelig gratis WiFi og der er også gratis parkering på kroens område. I forbindelse med værelserne er der også en fælles opholdsstue med tv og video samt en automat med drikkevarer. Morgenmaden indtages i restauranten, som er åben for spisende gæster fra slutningen af april til starten af oktober. Her serveres der traditionelle danske retter. Frokosten kan nydes på terrassen, hvorfra der er udsigt over havet og det bakkede morænelandskab, som Femø er så berømt for.
Der er 24 værelser på hotellet, som alle er indrettet i skandinavisk stil. Alle værelserne har eget badeværelse med bruser. Der er ingen rygerværelser på hotellet, så derfor foregår al rygning udenfor. Værelserne ligger seperat fra selve kroen, og blev bygget mellem 1986 og 1999.
Fortæl os dit postnummer, og vi kvitterer med at fortælle dig afstanden fra din by til hotellet. Så kan det næsten ikke blive nemmere.
På Lollands nordlige kyst ved Kragenæs, er et spændende kunsterisk projekt under opbygning. Billedhugger Thomas Kadziola og komponist Gunner Møller Pedersen vil skabe et storslået monument, bestående af 12 store stenfigurer af granit, som stående i en rundkreds, dagligt vil lade elektroakustisk musik og sang strømme ud. Dette gennem et skjult højtalersystem som bygges ind i de enorme stenfigurer. Når dette interessante monument står færdigt, vil man få en helt speciel oplevelse, når man stiller sig midt i cirklen. Arbejdet er stadig i gang, men nogle af figurerne er allerede sat op og tiltrækker allerede mange interesserede mennesker.
Den lille ø Femø ligger i Smålandsfarvandet nord for Lolland, men hører til Lolland Kommune. De to største byer hedder Nørreby og Sønderby. Fra øens vestside er det muligt lige at skimte Storebæltbroens pyloner, der står omkring 50 km væk og fra øens nordspids er det muligt at se den gamle Storstrømsbro, der ligger ca. 30 km væk.
Femø tilbyder alt det, der er godt for sjælen og kroppen. Ro og fred, men vigtigst af alt muligheden for at få genopladet batterierne. Der er masser af muligheder for at udforske øen på cykel og der er skønne strande med gode bademuligheder. Der kan også fiskes, padles eller surfes. Naturen gør det oplagt at tage kameraet med, en enestående chance for at få fyldt hjemmearkiverne op med de idylliske scenarier, som bare ligger og venter på at blive ”skudt” – så glem ikke kameraet.
Nyd en gåtur langs Pigmosevej ned til havnen, hvor der er udskænkning og en god og hyggelig stemning blandt gæster og sejlere.
Tag en tur til Danmarks tredjeældste frilandsmuseum i Maribo. Museet består af 13 genopførte huse, som tidsmæssigt strækker sig fra slutningen af 1600-tallet og op til begyndelsen af 1900-tallet. Beliggende, omgivet af skov, i et yderst naturskønt område, er det en fornøjelse at gå rundt mellem de gamle huse som f.eks. smedjen og sprøjtehuset. I kan også se en gammel dampmaskine fra Nysted Savværk og en fascinerende lokomobil fra 1872, som har været anvendt til pløjning. Rundt omkring er der anlagt en række forskellige smukke haver som f.eks. en rosenhave og en medicinhave med lægeurter.
Find en billig kør-selv ferie hos Risskov Bilferie og oplev Nordeuropas største safari- og landskabspark med over 1.000 vilde dyr fra alle fire verdenshjørner. Kør på safari mellem næsehorn og andre farlige dyr og kom tættere på end nogensinde før. Oplev nogle af de mest interessante dyrefodringer I har set i en dyrepark og tag en tur med abebussen og kom helt tæt på de sjove aber. Som noget nyt, tilbyder parken nu også sjov og spænding i Limpoland med Europas stejleste vandrutsjebane og masser af spændende aktiviteter for både børn og voksne. Oplagt til bilferien og med børnevenlige hoteller i området, Knuthenborg Safaripark er en af de mange oplevelser der ligger og venter.
Tag på en billig bilferie i Danmark og besøg Maribo Domkirke, der oprindeligt var en birgitinsk klosterkirke, skænket til godset Grimstrup af Dronning Margrethe I. Kirken blev bygget i løbet af 1400-tallet, men blev faktisk først en domkirke i 1803. Inde i kirken kan I se Leonora Christines grav. Hun boede i det gamle munkekloster syd for kirken.
Guldborgsund Zoo og Botanisk Have gennemgik, i årene op til 2016, en stor forvandling, i form af nyrenovering og oprettelse af helt nye anlæg. Parken lægger stor vægt på dyrenes mulighed for, at udfolde deres naturlige adfærd, samtidig med at gæsterne skal kunne komme helt tæt på.
Nyd en billig weekendferie eller miniferie og oplev lidt af Danmark. I Nykøbing Falster finder I Middelaldercentret, som byder på oplevelser for hele familien. Kom tilbage i tiden og få et spændende indblik i middelalderlivet, med bragende kanoner, ridderturneringer, købstader og meget mere. I Middelaldercentret får I en, vel afmålt, blanding af spænding, historie og aktiviteter. Det er derfor et oplagt udflugtsmål for en familieferie i Danmark.
Kontakt os:
Tel: 70 22 77 17
Email: info@risskov-bilferie.dk
Vores åbningstider er:
Mandag - fredag 9-17
Lørdag - søndag 10-15
Andre hoteller i nærheden