Hotel 6400 Sønderborg
Minimalistisk hotel med fokus på den gode beliggenhed, hygge og oplevelser
Gennemsnitlig kundevurdering

Highlights
- God beliggenhed i udkanten af Sønderborg
- Hyggeligt hotel med god komfort
- Oplevelser i Sønderjylland
Hotel 6400 Sønderborg har en dejlig placering i udkanten af Sønderborg, blot et par kilometer fra byens levende og charmerende centrum. Hotellet tilbyder således et helt ideelt udgangspunkt for en miniferie eller et weekendophold i Sønderjylland. Med få kilometer til såvel skov og stranden ved Sønderborg Bugt, er der lagt op til et skønt ophold med en særdeles alsidig vifte af muligheder. Hotellets minimalistiske profil sikrer, at I får et behageligt ophold uden alt for meget ekstra svøb. Her er fokus ganske enkelt på, at I skal have en behagelig base hvorfra I kan opleve og udforske Sønderjyllands mange muligheder, uden at det skal koste en formue.
Hotellets mantra er minimalisme med stor fokus på den bekvemme beliggenhed, samt hygge og komfort i en moderne og uformel atmosfære, uden alt for meget ekstra svøb.
Start dagen med en dejlig morgenbuffet, som bliver serveret i hotellets smukke omgivelser. Her finder I bl.a. mange økologiske lækkerier og der vil være rigeligt af det hele.
Hotellet har et fremragende samarbejde med restauranten på Benniksgaard Hotel, hvor I kan nyde en god middag. Benniksgaard ligger i Rinkenæs ca. 20 minutters kørsel fra Hotel 6400 og her serveres middag i særdeles hyggelige omgivelser.
Hotellets beliggenhed i Sønderjylland giver Jer formidable muligheder for, at udforske den skønne natur og opleve de mange spændende seværdigheder og byer i området. Med et ophold på Hotel 6400 har I f.eks. både kort afstand til Dybbøl Mølle og Dybbøl Banke/1864, Sønderborg Slot, Universe Science Center (tidligere Danvoss Universe) og Gråsten Slot. I har også ideelle forudsætninger for, at nyde nogle fantastiske vandre- eller cykelture med Gendarmstien, skov og strand lige i nærheden. Derudover kan I let og hurtigt tage en hyggelig tur over grænsen og handle.
Der er gratis parkering ved hotellet og under opholdet har I gratis adgang til trådløst internet.
Hotel
6400 Sønderborg har 48 moderne dobbeltværelser i tre forskellige kategorier som er
Standard, Comfort og Comfort Plus. Alle værelser er indrettet med eget bad og
toilet og udstyret med behagelige senge og TV. Comfort og Comfort
Plus-værelserne tilbyder lidt ekstra lækker komfort idet de er renoverede i 2017. Derudover tilbyder Comfort Plus-værelset også udgang til
vestvendt terrasse, hvor I kan slappe af og nyde livet.
Fortæl os dit postnummer, og vi kvitterer med at fortælle dig afstanden fra din by til hotellet. Så kan det næsten ikke blive nemmere.
Bedre kendt som Christian 2.s fængsel.
Slottet fra 1200-tallet var en af rigets stærkeste borge i middelalderen. I 1550’erne blev det opbygget til renæssanceanlæg. Slotskirken, Dronning Dorotheas kapel, er en af Europas få bevarede fyrstekirker fra reformationstiden og Danmarks ældste interiør i ren renæssancestil.
Slottets mest berømte beboer var Christian 2., som blev væltet af tronen og fængslet på slottet i 1532-1549. Som fyrstelig fange blev han behandlet efter sin høje rang og havde flere rum på Sønderborg Slot til sin disposition. Han havde også et lille tjenerskab samt egen kok, der tilberedte en god kost til ham.
I dag huser slottet museet for Sønderjyllands historie og kulturhistorie.
Sønderborg er en lille købstad i Sønderjylland og huser omkring 28.000 indbyggere. Her finder I en blanding af kultur, shopping og et lækkert cafemiljø blandet sammen med en skøn havnefront og et udpræget natteliv. Byens helt store seværdighed er Sønderborg Slot, der blev grundlagt tilbage i 1170. I dag har slottet sit eget museum og danner samtidig baggrunden for den årlige Ringridningsfestival, som afholdes på slottets område i løbet af sommermånederne. Byen har en hyggelig gågade med mange forskellige butikker og caféer, hvor I kan spise en god frokost.
Møllen var centrum for begge de slesvigske krige, hvor møllen blev ødelagt.
Dybbøl Mølle symboliser dansk modstand og udholdenhed.
Møllen er indrettet med udstillinger, der fortæller historien om krigene mellem Danmark og Tyskland.
Mærk krudtrøgen i næsen og den høje larm fra de buldrende kanoner og oplev det meget spændende historiecenter, hvor der fortælles om kampene mellem de danske og tyske soldater under slaget ved Dybbøl i 1864.
Lær mere om livet bag fronten og kom tæt på de mennesker der deltog i kampene og bliv selv en del af de dramatiske begivenheder, der udspillede sig under de skæbnesvangre kampe ved Dybbøl også kendt som den 2. Slesvigske Krig. Der venter en utrolig spændende og meget lærerig tur rundt på anlægget ved Historiecenter Dybbøl Banke og stedet er oplagt at besøge, når I holder billig sommerferie i det Sønderjydske.
Cathrinesminde Teglværk er et museum for dansk teglværkshistorie og sønderjysk industrihistorie. Det ligger naturskønt ned til Flensburg Fjord. Landskabet er præget af lergrave, æltemøller og udskibningssteder fra århundreders teglværksdrift.
Læs mere her: http://www.museum-sonderjylland.dk/index.html#.WJM-R1MrKUk
Gråsten Slot blev opført i 1500-tallet og er et dansk jagtslot.
Gråsten Slotskirke er den eneste del af Gråsten Slot, som er åben for besøgende.
Gråsten Slotshave er en engelsk inspireret landskabshave. Om sommeren kan besøgende nyde de store rosen- og staudebede, der stråler i et væld af farver, og der er en udendørs udstilling, der fortæller om slotshavens udvikling.
Universe, tidligere kendt som Danfoss Universe, giver familien en sjov dag i videnskabens tegn! Oplev blandt andet den Blå Kube, hvor I kan opleve de fire største naturfænomener, og ikke mindst lære om dem; glestsjere, gejsere, vulkaner og lyn.
Desuden kan I også prøve Segwaybanen, Gravemaskinerne, Waterworks og meget andet!
Tag på en golfferie i Sønderjylland med Risskov Bilrejse. Bestil en miniferie og få pakket golfkøllerne med på turen til Benniksgaard Golf Course er et ideelt sted til at udfordre hinanden, alt imens I kan nyde den smukke udsigt over Flensburg Fjord. Planlæg en hurtig miniferie og gør den til en aktiv ferie med lidt golf og en smuk udsigt.
Gør et godt køb i en af de mange butikker lige syd for grænsen under jeres næste bilferie til Sønderjylland eller Nordtyskland. Butikkerne bugner med varer til billige priser, så I finder helt sikkert noget, I kan købe med hjem.
Sammen med Lübeck og Kiel, er Flensborg én af danskernes foretrukne juledestinationer i Nordtyskland. Den maritime stemning og det skandinaviske præg gør, at man hurtigt føler sig rigtig godt tilpas og hjemme. Lad duften af brændte mandler og velsmagende glühwein føre Jer gennem gaderne, mellem boderne og lede julestemningen direkte ind i Jeres hjerter.
Fra julemarkedets mange boder skinner de hyggelige lys, som strækker sig fra Südermarkt gennem gågaden og hele vejen ned til Nordermarkt. En af de store oplevelser ved julemarkedet i Flensborg er ”Verdens mindste bardisk”, hvor den traditionelle og berømte Tallin-punch bliver udskænket i mange forskellige varianter.
Fra julemarkedets ca. 60 stande, lokker de smukt dekorerede boder med et stort udvalg af kunsthåndværker, specialiteter og julevarer i en skøn forening af tyske og danske traditioner. Hvis dette ikke er nok til at bringe julestemningen frem, vil julemusikken i gaden og Flensborgs store, traditionelle tyske julepyramide, helt sikkert gøre underværker.
Hvis I søger kulinariske oplevelser, er Flensborg spækket med masser af gode muligheder. Ølbryggerierne på havnen og caféer og restauranter i stort antal, sørger for at I kan tage en tiltrængt pause fra juleshoppingen, med et stort udvalg af lokale specialiteter og dejlige julegodter.
For de shoppinglystne byder Flensborg centrum på en lang række butikker hvor I, til tyske priser, kan finde alt fra tøj til specialbutikker, hvor der ofte er penge at spare. Derudover er en tur til Flensborg også en oplagt mulighed for grænsehandel, hvor I kan købe ind til årets julekonfekt.
Hold juleferie i Nordtyskland med et billigt hotelophold i Flensborg, og oplev det magiske julemarked i byen. Beliggenheden er ideel for en kør-selv ferie og Risskov Bilferie har et stort udvalg af gode hoteller i og omkring Flensborg. Når I booker hos os giver vi samtidig en gratis flaske rødvin til alle voksne personer på bookingen, som I kan afhente hos Fleggaard.
Kontakt os:
Tel: 70 22 77 17
Email: info@risskov-bilferie.dk
Vores åbningstider er:
Mandag - fredag 9-17
Lørdag - søndag 10-15
Andre hoteller i nærheden