Elite Hotel Arcadia har en rolig og central beliggenhed, bare et stenkast fra Vasastan og Kungliga Tekniska Högskolan i Stockholm. Her tilbydes I en bekvem base i et personligt og afslappende miljø med gårdhave, restaurant og gode muligheder for at udforske den svenske hovedstad og omegn.
Det 4-stjernede hotel er et lille hyggeligt hotel som ligger
ved Tekniska Högskolans metrostation i den nordlige ende af Östermalm. I kan
let udforske nærområdet såvel som Stockholms bykerne via offentlig transport
eller til fods. Som overnattende gæster har I adgang til et veludstyret
fitnessområde og en afslapningsafdeling med sauna.
Hver morgen serveres en herlig morgenmad. Når vejret tillader det, kan I således nyde både mad og drinks udendørs i
gårdhaven og haven.
Den centrale placering byder også på slentreture rundt i Vasastan
eller til Stureplan og Östermalmstorg, hvor I kan udforske
shoppingmulighederne, restauranterne og caféerne. Det er også værd at lægge
vejen forbi den nærliggende Hagapark, og om sommeren kan I nyde strandlivet ved
Brunnsvikens strandbad. Med en kort bustur kommer I desuden let til Djurgården,
Skansen, Gröna Lund, Junibacken, Solna og Mall of Scandinavia.
Der er parkering ved hotellet mod et gebyr, og under opholdet har I gratis adgang til trådløst internet. Det er også muligt at leje cykler på hotellet mod et gebyr.
Elite Hotel Arcadia har i alt 90 hyggelige værelser, fordelt
på seks etager med elevatoradgang.
Se flere billeder
Bliver nogle restriktioner mod forventning genindført gør vi opmærksom på at hotellernes drift og faciliteter kan blive tilpasset i overensstemmelse hermed.
© Copyright. Materialet må ikke gengives uden skriftlig tilladelse.