Moselhotel & Restaurant Traube
Billigt hotelophold på familiedrevet hotel med stemningsfuld udsigt over Mosel
Highlights
- Smuk beliggenhed i den idylliske vinby, Löf
- Familiedrevet hotel siden 1852
- En af Tysklands mest populære ferieregioner
Moselhotel & Restaurant Traube har en suveræn beliggenhed, direkte ved Mosel-floden, i den idylliske tyske vinby, Löf. Her har I alletiders base for afslappende stunder, skøn natur, varierede aktiviteter og masser af spændende udflugter, i en af Tysklands smukkeste ferieregioner.
Hotellet har været familieejet siden 1852, og tilbyder et
perfekt udgangspunkt for en aktiv ferie med vandre- og cykelture, i de smukke
omgivende landskaber. Beliggenheden giver jer en stemningsfuld udsigt over
Mosel-floden, og indbyder til at udforske de idylliske, og ofte meget
romantiske omgivelser her i hjertet af Rheinland-Pfalz.
For naturelskerne er det helt oplagt at nyde en vandretur på
en af ’drømmestierne’. Faktisk er der hele tre ’Traumpfäder’ i området, og
stierne er lagt som cirkulære ruter midt i de maleriske landskaber. Derudover
finder I også cykelstier lige udenfor hotellet.
Det er også oplagt at benytte lejligheden til at besøge steder
og byer som f.eks. Burg Eltz, Koblenz, kurbyen Wiesbaden og
delstatshovedstaden, Mainz.
Hver morgen får I den perfekte start på dagen med en herlig
omgang morgenmad, og om aftenen serveres masser af god mad og vin i den
hyggelige restaurant, hvor menuen i høj grad præges af årstidens tendenser.
Der er gratis parkering ved hotellet, og under opholdet har I gratis adgang til trådløst internet.
Hotellet har 47 hyggelige og komfortable værelser, og I kan
vælge mellem enkeltværelser og dobbeltværelser, samt dobbeltværelser med
balkon.
Alle værelser er indrettet i varme farver, og har eget bad
og toilet, behagelige senge, hårtørrer og TV. De fleste af værelserne har
desuden udsigt over Mosel.
Fortæl os dit postnummer, og vi kvitterer med at fortælle dig afstanden fra din by til hotellet. Så kan det næsten ikke blive nemmere.
Dieblich er et smukt og indbydende vinområde, der ligger ved Mosel. Her bliver I mødt af de grønne, bakkede områder ved Mosel floden, hvor vinmarkerne strækker sig og hvor I kan besøge hyggelige byer med gode restauranter og mange flotte vingårde. Naturen og vinen er i højsædet på jeres ferie til Dieblich.
Der er rig mulighed for at slentre rundt i området og kigge på byens mest interessante bygninger. I kan starte med at kigge nærmere på den gamle brønd, der står midt på byens gamle markedsplads. Rådhuset og den gamle skolebygning er også værd at kigge nærmere på, mens byen også byder på en fin kirke og Heesenburg.
Gå også tur på den berømte "Moselhöhenweg", der er en vandrerute, der strækker sig på begge sider af Mosel floden fra Trier til Koblenz. Undervejs på ruten nyder man den smukke natur og de mange interessante seværdigheder. Ruten er også interessant at følge så vidt muligt i bil og tage turen helt til Trier.
Tag på bilferie til Tyskland og besøg den smukke by Koblenz. Koblenz, en af Tysklands smukkeste og ældste byer, ligger på det sted, hvor Rhinen og Mosel løber sammen, det verdenskendte Deutsches Eck. Fire bjerge, vinbjerge og skove udgør den enestående kulisse omkring byen, og vidunderlige kirker, slotte, tidligere adelsgårde og herskabelige borgerhuse vidner om byens 2.000-årige historie. Find et billigt hotelophold hos Risskov Bilferie og hold ferie i egen bil og oplev alle seværdighederne i eget tempo.
Wild- und Freizeitpark Klotten/Cochem ved Mosel tilbyder sjov og afslapning for hele familien. Parken er 300.000 m2 stor. Parkens bestand omfatter en række forskellige dyre- og fuglearter som er integreret i store indhegninger i naturen. En forlystelsespark med mange sjove attraktioner runder dagen af.
Find en bilferie i Tyskland hos Risskov Bilferie og besøg slottet Eltz, der er et af de absolut smukkeste slotte i Tyskland. Det ligger i Elz dalen, som deler Maifeld og Vordereifel. Specielt interessant er skatkammeret i kælderen som viser mere end 500 udstillingsgenstande fra det 12. til det 19. århundrede. Find et billigt weekendophold for hele familien med børnevenlige hoteller og oplev Tyskland på en kør-selv ferie.
Stift bekendtskab med nogle af Mosellandets smukkeste flodlandskaber til fods eller på cykel. Området har utallige ruter i yderst varierende sværhedsgrad og længde. Der er også mange spændende guidede ture i området. På Touristinformation Alf an der Mosel, kan I få mere information om de mange muligheder i Mosellandet.
Kontakt os:
Tel: 70 22 77 17
Email: info@risskov-bilferie.dk
Vores åbningstider er:
Mandag - fredag 9-17
Lørdag - søndag 10-15
Andre hoteller i nærheden