Mullsjö Hotell
Kombinér afslapning med en aktiv ferie året rundt på Mullsjö Hotell.
Highlights
- Skøn beliggenhed ned til Mullsjö
- Indendørs swimmingpool, sauna og fitnessrum
- Skiløjper om vinteren, udflugter om sommeren
I den gamle fyrreskov finder I en moderne oase, som passer til både aktive ferierejsende og til dem, der bare ønsker at slappe af et par dage og nyde stilheden, dejlig mad og knitren fra den åbne pejs på en miniferie i Sverige. Mullsjö Hotell har masser at byde på, både sommer og vinter!
Mullsjö Hotell er idyllisk beliggende lige ned til Mullsjö, blot 27 km. nordvest for Smålands ”hovedstad”, Jönköping. I 1930 startede stationsforstanderen Hjalmar Fagerberg overnatningsmuligheder for indbyggere fra Göteborg, som ønskede at stå på ski i det snerige højland. Her blev Mullsjö Hotell bygget, og i dag kan I nyde komforten på det hyggelige, moderne Mullsjö Hotell.
Indendørs har I adgang til swimmingpool med vidunderlig udsigt over skoven, sauna, solarium (gratis), fitnessrum og bordtennis. I kan benytte udspringstårnet ved søen, og her er flotte badebroer og en tennisbane. Den omgivende natur er ideel til en aktiv ferie med vandreture i hele området omkring Mullsjön. Medbring en picnickurv (fås på hotellet mod gebyr) og gør skovturen til en heldagsudflugt.
Om vinteren ligger skiløjper med lift nærmest rundt om hjørnet, hvorfor en skiferie med fordel kan afholdes her. Hotellets restaurant ”Gretas Mat & Vin", opkaldt efter Hjalmars hustru, serverer vidunderlige, vellavet mad lavet af lokale råvarer. For hotellet er både mad og drikke meget vigtigt. Der er gratis parkering og gratis trådløst internet.
Alle de hyggelige dobbeltværelser har 2 x 90 cm. senge, eget bad/brus, toilet, telefon, tv, radio, badekåbe og hårtørrer.
Fortæl os dit postnummer, og vi kvitterer med at fortælle dig afstanden fra din by til hotellet. Så kan det næsten ikke blive nemmere.
Om vinteren kan I besøge skiområdet Mullsjö Alpin. Området har 5 lifte, 6 præparerede pister af varierende sværhedsgrad og 5, samt 10 km langrendspor. Her er muligheder for at leje ski, langrend og snowboard. Der kan også købes skipas, enten bare for et par timer eller for flere dage af gangen.
For øvede golfspillere er den spektakulære Sand Golf Club i Bankeryd et must at prøve at gå rundt på. Banen rangerer som Sveriges 11. bedste, nr. 92 i Europa og der skal bookes teetid på forhånd. Det kan I gøre her: http://www.sandgolfclub.se/ hvor I også finder mere information om den fantastiske bane.
På sommerferie eller en miniferie i det sydlige Sverige bør man besøge regionens største by, Jönköping, er en gammel købstad. Her finder I et rigt udvalg af butikker, der passer til enhver smag. Byen er en af de hurtigst voksende byer og der sker altid noget. Det er værd at besøge områder som City Park, spændende museer, koncerter og teaterforestillinger i det nybyggede kulturhus "Spira", adskillige biografer og et af de største indkøbscentre i Skandinavien; A6 center. Jönköping har også en lang kystlinje med en dejlig havn fyldt med cafeer, udendørs terrasser, restauranter og hyggelige barer.
Tændstikmuseet i Jönköping er indrettet i en af de gamle fabriksbygninger fra 1848. I midten af 1800-tallet blomstrede tændstikindustrien, og Jönköping voksede hastigt. Dengang var Jönköping kendt i hele verden for sin produktion af tændstikker. På Tændstikmuseet i Jönköping, der ligger ved havnen, kan I se værktøj, maskiner, tændstikæsker, etiketter m.v. fra tændstikepokens barndom.
Er man på bilferie i området nær Jönköping, er det aldeles oplagt at lægge ruten forbi Jönköpings Stadspark, som ligger på et højdedrag vest for centrum og blev anlagt i 1896. Det er en flot naturpark, hvorfra der er udsigt over store dele af byen.
I udkanten af Jönköping Stadspark, I en rød teglbygning fra 1914, ligger fuglemuseet i Jönköping med en stor samling udstoppede fugle. Samlingen består af 1.450 udstoppede fugle fordelt på 330 arter, som stammer fra perioden omkring år 1900. Museet rummer også 2.580 æg fra svenske fugle.
Der er masser af seværdigheder, der er værd at tage et kig på, når man er på miniferie i Jönköping, blandt andet Jönköpings Läns Museum, der ligger i centrum af byen. Dette er det store regionale museum for det nordlige Småland. Museet har permanente udstillinger om egnens kulturhistorie gennem 10.000 år og malerkunst.
På en billig miniferie i Sydsverige, kan I besøge Husqvarna Museum centralt i byen Huskvarna. Museet viser udviklingen fra våbenfabrik i 1600-tallet til en moderne storindustri i 1800- og 1900-tallet, der bl.a. fremstillede symaskiner, knallerter, cykler og motorcykler.
Nord for Jönköping ligger den lille by Gate, som også huser 135 bisonokser på bisonfarmen, som I vil komme meget tæt på under en safari – et populær natur eventyr. Der er også en café og gårdbutik. Find en billig kør-selv ferie til Sverige og mød de mange flotte bisoner. Tag på en ægte familieferie og skru op for blusset under oplevelserne på en kør-selv ferie. Find et billigt weekendophold for hele familien hos Risskov Bilferie.
Kontakt os:
Tel: 70 22 77 17
Email: info@risskov-bilferie.dk
Vores åbningstider er:
Mandag - fredag 9-17
Lørdag - søndag 10-15
Andre hoteller i nærheden