Bilferie i Danmark til Comwell Rebild Bakker

Betaling

Betaling

Gavekort

Comwell Rebild Bakker

Sport og afslapning i en af Danmarks ældste Nationalparker

4-stjernet moderne sportshotel
Sportsaktiviteter og wellness i skøn harmoni
Omgivet af fantastisk natur ved Limfjorden
  • Restaurant
  • Wellness
  • Indendørs swimmingpool
  • Dampbad
  • Sauna

Hotellet

Naturen, afslapning og velvære er i højsædet, når I besøger Comwell Rebild Bakker. Naturen her er kendetegnet ved istidens bakkeøer, moræne landskaber og selvfølgelig Limfjorden. Derfor er det oplagt at tage de gode sko på og bevæge sig ud og opleve naturen med de mange søer og kilder tæt på. Når I kommer hjem efter en indholdsrig dag, kan I passende bruge hotellets wellness muligheder til at geare helt ned og lade afslapning og hengivelsen til forkælelse tage over.

Hotellet tilbyder

I Juni 2013 åbnede Comwell i Rebild Bakker, Danmarks nye sportshotel, som ligger midt i den smukkeste nationalpark lige syd for Limfjorden. Når I besøger Comwell Rebild Bakker vil I finde naturen, velvære og Sport i højsædet. Her kan I tage på sportsferie med vennerne, familien eller kollegerne og efter en aktiv dag slappe af i poolen, få en drink i Sportsbaren eller spise en dejlig middag i restauranten. I har mulighed for at tilkøbe Comwell armbåndet for 125,- pr. person. Dette vil give jer mulighed for at leje mountainbikes og/eller tiltræde de forskellige holdaktiviteter med fitness instruktør, som er mulige i weekender og ferieperioder. Ligeledes vil der være mulighed for at tage et spil tennis eller prøve kræfter på multibanen. Naturen ved Comwell Rebild Bakker er kendetegnet ved istidens bakkeøer, moræne landskaber og selvfølgelig Limfjorden. Et ophold ved Comwell Rebild Bakker indbyder derfor til at tage løbeskoene med og bevæge sig ud og opleve den smukke natur med de mange søer og kilder tæt på, enten til fods eller på mountainbike.  

Intet sportshotel uden unikke muligheder for holdtræninger i weekender og ferieperioder. På Comwell Rebild Bakker har I flere hold at vælge imellem. Start f.eks. dagen med ”SunGym” som sætter gang i musklerne og gør jer klar til dagens løbetur. Vil I have kroppen i balance kan I tilmelde jer det pilateslignende Stretch’n Balance. Er I mere til hård styrke og pulstræning så er Kettle- eller Circut Training måske lige det perfekte alternativ for jer. Eller hvad med en omgang Sportsboxing med hotellets instruktører? Al træningen foregår på hotellets multisportsbane, i fitnesslokalet eller på hotellets udendørs fitnesspark. De fleste holdtræninger afvikles for både begyndere og øvede, det eneste I behøver, er et Comwell armbånd. Hotellet tilbyder også muligheder for at prøve kræfter med moutainbikes. Enten via holdudflugter hvor der tilbydes alt fra sightseeing med hotellets instruktører til MTB hold som byder på alt fra lette ruter til mere udfordrende for den øvede. Ønsker I selv at låne en moutainbike står receptionen og dets personale klar til at guide en med forskellige ruter i området. Hotellets omgivelser gør at løbere og vandrere ikke kan få nok af den flotte og afvekslende natur der findes lige udenfor hotellet. Hotellet tilbyder ligeledes guidede løbe- og vandreture hvor I selv har mulighed for at sætte tempo.  

Det 4-stjernede Comwell Rebild Bakker ligger placeret inde midt i Rebild Nationalpark syd for Limfjorden. Hotellets egen restaurant tilbereder mad med friske og udsøgte råvarer, og menuen ændres løbende, så I altid kan få en ny og spændende madoplevelse. På hotellet finder I desuden en Sportsbar, hvor I kan nyde en øl om aftenen. Hotellet har en dejlig velvære afdeling med swimmingpool, dampbad, koldtvandskar og sauna. Hotellet har også flere andre aktivitetsmuligheder som fitnesscenter, tennisbane, petanquebane, multibane, swimmingpool, dart og billard, mens der er flere fantastiske vandre-, jogging- og cykelruter i omegnen. Hotellet tilbyder ligeledes leje af mountainbikecykler og mulighed for holdtræninger med fitnessinstruktører. Med Comwell armbåndet har I fri adgang til alle hotellets aktiviteter og udstyr. Der er fri afbenyttelse af internettet på hotellet. Der er også aviser til fri afbenyttelse ved morgenmaden. Det er ikke tilladt med husdyr på hotellet.

Værelser

Alle værelser er lyst indrettet med eget bad og toilet, arbejdsbord, tv, minibar og safebox. Desuden er der enten egen terrasse eller altan på alle værelser. Det er muligt at opgradere til et superiorværelse på næste side. Værelset er 1/2 gang større end standard samt større badeværelse med badekar og bruseniche. I kan også vælge hotellets suite, som er i 2 etager med stort værelse med opholdsstue samt større badeværelse med badekar og bruseniche.

Bemærk at

Såfremt jeres ophold inkluderer kaffe & kage samt middag, vil kaffe & kage blive serveret på ankomstdagen og middag på dag 2.

De inkluderede drikkevarer kan ikke indløses i forbindelse med aftensmåltidet.

Med SportBasic har I adgang til SunGym, guidede morgenløb og vandreture, fitnesscenter og poolområde (7.00-22.00), multibane område, petangue, bordtennis, beachvolley og tennis (asfaltbane).

Det er muligt at opgradere til SportPlus for 150 DKK per person per ophold. Med SportPlus får I adgang til alle holdtræninger på ugeprogrammet, lån af MTB samt guidede MTB ture. Sport Plus er tilgængelig på fredage, lørdage og søndage samt i ferieperioder.

Opredning er kun muligt for børn op til 11 år.

Vis flere

Værd at se

  • Rebild bakker (3.6 km)

    Rebild Nationalpark er et stort område med lyngklædte bakker. Der er rig mulighed for en skøn dag i naturens tegn - der er noget for enhver, uanset om man er til mountainbike eller lange gåture.

    Rebild bakker
    Nyd stilheden og naturen i Rebild Bakker.
  • Rold Skov (10.7 km)

    Rold Skov er Danmarks største skov. Den giver med sine 8000 ha mulighed for masser af oplevelser af forskellig karakter. Selvsagt byder skoven på en masse fine vandreture, tag f.eks. rundt om Store Økssø. Rold Skov er et sandt mekka for MTB ryttere, da der findes ruter i forskellig sværhedsgrad og længde. Også ridning i den store skov er populært. Der er også en skøn naturlegeplads, Røverknolden, som indbyder til både leg og hygge. I gamle dage kunne det være helt farligt at besøge stedet. Legendariske røvere som Bette Fanden, Long Ajes, Lorentz Nielsen og Petronillen holdt nemlig skarpt øje med kroen, og når gæsterne på vej hjem drog gennem Rold Skov, slog røverne til. Men gudskelov hører røverierne i skoven fortiden til og i dag er det kun legenden, der lever samt de flotte statuer til minde om de fire røvere.

    Rold Skov
    MTB ruter og historier om legendariske røverer, Rold Skov har det hele.
  • Ørnehøj Golfklub (25.3 km)

    Læs om åbningtider og priser her: https://ornehojgolfklub.dk/

    Ørnehøj Golfklub
  • Nibe (27.1 km)

    Find en billig ferie til Nibe hos Risskov Bilferie. Tag hele familien med på sommerferie i Danmark og besøg de mange spændende byer rundt omkring i landet. Der er mange små byer, der er værd at besøge, hvis turen går til Aalborg og omegn. En af dem er Nibe, som i gamle dage var en fiskeriby, der blomstrede under de store sildefangster og byens velstand kunne måles på mængden af solgte sild. Men i dag er Nibe især kendt for sin musikfestival, hvor der spilles musik i mange forskellige genre, dog mest pop og rock, men der afholdes over 100 koncerter i løbet af Nibe-festivalen fordelt på de fem festivalscener. Tag en tur ind i byen og nyd den afslappende atmosfære og den gode nordjyske humor. Find en sommerferie eller efterårsferie til Aalborg og omegn og kom afsted i eget tempo.

    Nibe
    Nyd en dag i den tidligere fiskeriby, eller tag en tur på Nibe Festivalen.
  • Aars (27.7 km)

    Find en billig ferie til Aalborg hos Risskov Bilferie og besøg Aars, som har en historie der lige så gammel, som den er spændende. For ca. 2000 år siden boede de gæve kimbrere her, og den dag i dag kendes himmerlændingene som Kimbrere. Dette kan opleves på Museumscenter Aars, som rummer mere end 12.000 års arkæologi og kulturhistorie. Byens torve er et smukt skue. De prydes af smukke kunstværker skabt af internationale anerkendte kunstnere som Per Kirkeby, Kirsten Ortwed og Poul Gernes. Byens 1200-tals kirke er også et besøg værd. Tag på sommerferie i området omkring Aalborg og opdag de mange spændende seværdigheder som gemmer sig. Der er også børnevenlige hoteller i området, find dem hos Risskov Bilferie og kom afsted med hele familien til Aars og Aalborg.

    Aars
    Aars byder på masser af spændende historie, kunst og gode shoppingmuligheder.
  • Aalborg Zoo (30.1 km)

    Er I på familieferie, så vil en tur til Aalborg Zoo helt sikkert være interessant. Her har hele familien nemlig rig mulighed for både at lege og lære – og blive udfordret og underholdt. Tag en tur på savannen, hvor I kan se både giraffer og zebraer, kuduer og antiloper. Se isbjørnene tage en svalende dukkert i det kolde vand og den røde panda guffe friske bambus. I Aalborg Zoo kan I opleve eksotiske dyr, som den afrikanske elefant, Borneo orangutang og den asiatiske løve. Han-løven Akash, brøler, så han kan høres i hele haven. Giv den gas på naturlegepladsen og grill din egen mad. I weekenderne kan du også opleve trænede dyr på den store Zoo-Scene. 

    Aalborg Zoo
    Få dyrebare oplevelser året rundt i Aalborg Zoo
  • Aalborg Historiske Museum (31.1 km)

    Museet ligger midt i centrum af Aalborg, lige ved siden af Budolfi Kirke. Museet fortæller om byens lange og spændende historie, blandt andet under besættelsen men også om udgravningerne af det berømte gavlhus, midt inde i byen. Aalborg og omegnens historie fra jernalderen og op til nutiden er en vigtig del af udstillingen, men nok mest kendt er museets ´Aalborgstuen´ fra 1602, som også er Danmarks bedst bevarede renæssancestue. Der er skiftende særudstillinger året rundt, selvfølgelig med fokus på historien og det nordjyske og så er det også en lærerig oplevelse for hele familien.


    Oplev Aalborgs 1200 år gamle historie fra at være handelsplads i 800-årene og op gennem vikingetiden og middelalderen til vor tid.

    Aalborg Historiske Museum
    På Aalborg Historiske Museum kan I opleve byens 1200 år gamle historie fra vikingetiden og middelalderen til vor tid.
  • Aalborg (31.3 km)

    Aalborg er en vidunderlig by, der med et sætter gang i alle sanser - og i shoppinggenet, da shopping er et must, når I besøger Aalborg. I midtbyen finder I den populære shoppinggade, Bispensgade, hvor I finder Jomfru Ane Gade som en lille sidegade. Jomfru Ane Gade kræver næppe nærmere præsentation - den er kendt i ind- og udland som Aalborgs gamle forlystelsesgade. Aalborg byder på et hav af seværdigheder, heriblandt Aalborg Zoo, Utzon Centret, Nordkraft, Musikkens Hus og Nordjyllands Kunstmuseum. I VisitAalborgs InfoCenter kan I få udleveret en lille folder ”Du Gamle Aalborg” med to forslag til gåture, som I kan tage på egen hånd i Aalborgs gamle bydele.

    Aalborg
    Aalborg er en særdeles levende by med kulturoplevelser, shopping og gode restauranter.
  • Vikingecenter Fyrkat (39.1 km)

    Tag på en bilferie i Danmark og oplev landets spændende historie med Risskov Bilferie. Find børnevenlige hoteller til en sommerferie, vinterferie eller efterårsferie og kom afsted på oplevelse til Fyrkat som blev opført omkring år 980 under den danske vikingekonge Harald Blåtand. Borgen eksisterer ikke længere, men ringvolden, der markerer byens størrelse, kan stadigvæk opleves. Bag volden var der bygget 16 langhuse, som i dag er markeret med hvide sten og lige uden for volden er der bygget en tro kopi af et langhus, der måler næsten 29 meter i længden og som er bygget udelukkende i egetræ. De arkæologiske fund, der er gravet op omkring borgen og ved gravene kan opleves på Hobro Museum. Besøg også Vikingegården, der med sine ni huse samt smedje udgør en stormandsgård, som de så ud, dengang Harald Blåtand var konge. Vikingecenter Fyrkat gemmer på en masse oplevelser og egner sig glimrende til en familietur, også med de helt små. Planlæg den perfekte kør-selv ferie med familien og lær mere om den spændende danmarkshistorie på turen.

    Vikingecenter Fyrkat
    Tag på opdagelse i Vikingecenter Fyrkat.
Vis flere

Kort

Comwell Rebild Bakker
Rebildvej 36 9520 Skørping

Kunderne mener

Hvad vores kunder siger om os

  • "...Vi er meget tilfredse med opholdet på Comwell Rebild Bakker. Det er et anbefalelsesværdigt pragtfuld sted..."
    Jytte & Frede Lauritz fra Fakse

Børnerabat

For at opnå børnerabat skal der min være 2 betalende voksende i værelset.
Rabatten er vejledende. Den præcise børnerabat vises i bookingformularen.

Dobbeltværelse
Barn 0~3 år i forældres seng 100% rabat
Barn 3~12 år i ekstra opredning 50% rabat