Elite Stora Hotellet Jönköping
Klassisk hotel med fitness, afslapning og flere restauranter
Highlights
- 4-stjernet hotel midt i Jönköping
- Motion og afslapning i fitnesscenter og sauna
- Beliggende ved den sydlige bred af Vätternsøen
Elite Stora Hotellet Jönköping byder jer velkommen til et behageligt ophold i en af Jönköpings smukkeste bygninger, med en central, skøn beliggenhed ved den sydlige del af Vätternsøen.
Det 4-stjernede hotel har til huse i en nydelig bygning fra det 19. århundrede, som er blevet fuldstændig renoveret. Hotellet ligger ved siden af gågaden i byens centrum, så I er tæt på shopping, caféer og seværdigheder.
Der serveres en lækker morgenbuffet hver morgen til den bedst mulige start på dagen. I kan også nyde god aftensmad og drikkelse i hotellets gastropub, The Bishop Arms.
Jönköping ligger ved Vättern-søen og har en 10 km lang sandstrand. Benyt lejligheden til at udforske det nærliggende smukke Smålandslandskab og vandre i området omkring Mullsjön. I kan også tage på lærerige besøg på Husqvarna-museet, tændstikmuseet og Jönköpings fuglemuseum i Jönköping Stadspark.
Mellem udflugter og seværdigheder kan I koble af i hotellets sauna, og træne i det veludstyrede fitnesscenter.
Der tilbydes parkering mod et tillægsgebyr. Der er gratis trådløs internetadgang.
Elite Stora Hotellet Jönköping har i alt 167 værelser, fordelt på 3 etager med elevatoradgang. Risskov Bilferie tilbyder indkvartering i hotellets standardværelser.
Fortæl os dit postnummer, og vi kvitterer med at fortælle dig afstanden fra din by til hotellet. Så kan det næsten ikke blive nemmere.
Der er masser af seværdigheder, der er værd at tage et kig på, når man er på miniferie i Jönköping, blandt andet Jönköpings Läns Museum, der ligger i centrum af byen. Dette er det store regionale museum for det nordlige Småland. Museet har permanente udstillinger om egnens kulturhistorie gennem 10.000 år og malerkunst.
I udkanten af Jönköping Stadspark, I en rød teglbygning fra 1914, ligger fuglemuseet i Jönköping med en stor samling udstoppede fugle. Samlingen består af 1.450 udstoppede fugle fordelt på 330 arter, som stammer fra perioden omkring år 1900. Museet rummer også 2.580 æg fra svenske fugle.
Er man på bilferie i området nær Jönköping, er det aldeles oplagt at lægge ruten forbi Jönköpings Stadspark, som ligger på et højdedrag vest for centrum og blev anlagt i 1896. Det er en flot naturpark, hvorfra der er udsigt over store dele af byen.
På en billig miniferie i Sydsverige, kan I besøge Husqvarna Museum centralt i byen Huskvarna. Museet viser udviklingen fra våbenfabrik i 1600-tallet til en moderne storindustri i 1800- og 1900-tallet, der bl.a. fremstillede symaskiner, knallerter, cykler og motorcykler.
For øvede golfspillere er den spektakulære Sand Golf Club i Bankeryd et must at prøve at gå rundt på. Banen rangerer som Sveriges 11. bedste, nr. 92 i Europa og der skal bookes teetid på forhånd. Det kan I gøre her: http://www.sandgolfclub.se/ hvor I også finder mere information om den fantastiske bane.
En gåtur i skoven er noget af det mest afslappende og sommerlige I kan gøre og mange stier begynder lige foran den smukke Mullsjö, f.eks. den 2 km. lange "Svarta spåret", der fører jer gennem Gyljerydsmons fyrreskov med en dejlig luft. De plane områder er ideelle til både vandring og cykling. Nogle af vandrestierne løber langs med søen Mullsjö, og her kan I vandre eller cykle kilometer efter kilometer. I kan også vandre på den store Västergötlandsstien, som passerer området.
Kontakt os:
Tel: 70 22 77 17
Email: info@risskov-bilferie.dk
Vores åbningstider er:
Mandag - fredag 9-17
Lørdag - søndag 10-15
Andre hoteller i nærheden