Hotel Kløver Es
Miniferie med kromad, personlig betjening og spændende udflugter
Gennemsnitlig kundevurdering

Highlights
- Et lille sønderjysk hotel
- God ”gammeldags” kromad
- Kort afstand til den dansk-tyske grænse
Hotel Kløver Es ligger i rolige omgivelser i den lille by Hellevad, i hjertet af Sønderjylland. Her har I et godt udgangspunkt for en hyggelig ferie med korte afstande til såvel Aabenraa, Haderslev og Tønder, som til den dansk/tyske grænse. Hotellet drives af Mark, Robin og Jakob, som holder af god, ”gammeldags” kromad.
Med et ophold her bor I i rolige og uformelle rammer, på et hotel, hvor personalet har begge ben på jorden. Hotellets lille størrelse giver en naturlig personlig betjening i en hyggelig atmosfære, hvor gæsterne er i fokus, og hurtigt vil føle sig hjemme og godt tilpas. Ønsker I et ophold i det sønderjyske er Hotel Kløver Es det helt rigtige sted at tage til.
Den centrale placering i Sønderjylland giver jer alletiders udgangspunkt for, både at opleve den sønderjyske natur og besøge adskillige byer, som f.eks. Tønder, Aabenraa, Vojens og Haderslev. Derudover har I også den dansk/tyske grænse indenfor en kort køretur, og kan nyde godt af lidt grænsehandel under opholdet. I kan naturligvis også bare blive i nærheden af hotellet og f.eks. gå en tur i Hellevad eller besøge Klovtoft Kurklinik og Barfodspark, som byder på sanseoplevelser og wellness.
Om morgenen kan I stå op og nyde en dejlig omgang morgenmad, og restauranten tilbyder et klassisk menukort med særlig vægt på kroretter og gode vine til fornuftige priser, serveret i hyggelige omgivelser.
Der er gratis parkering ved hotellet, og under opholdet har I gratis adgang til trådløst internet.
Hotellet har 16 værelser som dels er indrettet i stueetagen og dels på 1. sal. Der findes både enkeltværelser og dobbeltværelser, samt mulighed for dobbeltværelser med en ekstra opredning. Alle værelser har eget bad og toilet, behagelige senge, radio og fladskærms TV.
Fortæl os dit postnummer, og vi kvitterer med at fortælle dig afstanden fra din by til hotellet. Så kan det næsten ikke blive nemmere.
Sikringsstilling Nord er et fæstningsanlæg, som tyskerne anlagde under 1. verdenskrig. Fæstningsanlægget blev bygget i perioden 1916-1918 og skulle forhindre invasion af Tyskland fra nord. Anlægget er blandt de bedst bevarede i verden.
Damgaard Mølle er lavet efter hollandsk model og blev opført i 1867. Den spændende historie om Baron Stampe og den nye grundlov fra 1848, der tvang bønderne til at få malet deres korn på bestemte møller, så der kunne opkræves retmæssig skat, kan genopleves med en tur ud til den ganske seværdige og meget velholdte mølle.
Aabenraa er en hyggelig handelsby i Sønderjylland og den charmerende gamle bydel byder på brostensbelagte gader og huse med smukt dekorerede døre. I Aabenraa kan I tage på shopping i Danmarks længste gågade.
I Aabenraa kan I blandt andet besøge Søfartsmuseet, tage på kunstudstilling på den gamle banegård eller besøge de spændende kunstudstillinger på Brundlund Slot.
Byens store årlige begivenhed er Ringriderfesten, som afvikles første weekend i juli. Her går op mod 500 heste optog igennem byen sammen med forskellige orkestre fra hele Europa. Optoget ender på den store ringriderplads, hvor der de kommende dage dystes blandt store og små om at blive årets ringriderkonge.
Den flotte og yderst velplejede 18-huls golfbane er relativt flad og præges af brede fairways, adskillige søer og hurtige greens. Banen er rated til par 73 og tilbyder gode og spændende udfordringer for golfspilere på alle niveauer. Både damer og herrer har to teedistancer at vælge imellem. (Damer: rød og gul | Herrer: gul og hvid).
Under udviklingen af banen er der hentet inspiration blandt flere 1. klasses golfbaner i udlandet. Banen har flere gange været anvendt under Ecco-touren med stor succes og med megen ros til følge.
Er I ikke medlem af en klub er der stadig gode muligheder for at spille golf! Brundtland Golf har nemlig også en af Danmarks smukkeste Pay & Play-baner. Her er alle velkomne og nye har mulighed for at prøve spillet, mens de mere øvede kan træne og finjustere finesserne. Pay & Play-banen er på 9 huller med syv par 3-huller og to par 4-huller.
Det flotte Gram Slot ligger omgivet af voldgrave i grønne omgivelser. Slottet ligger i den hyggelige by Gram, hvor der generelt er en fin stemning.
Slottet bruges i dag som eventhus. Her er der mulighed for op til 50.000 gæster og der er både koncerter, ferielejligheder og et stort økologisk landbrug. Desuden sættes der stor pris på historie, kultur, arkitektur og natur, som også præsenteres på slottet.
Den sønderjyske by Tønder ligger kun 5 kilometer fra den dansk-tyske grænse og har ca. 8.000 indbyggere. Gå en tur igennem de charmerende gader, som er omgivet af små butikker og hyggelige restauranter og cafeer.
Tønder er Danmarks ældste købstad, med købstads rettigheder helt tilbage fra 1243. Byen er især kendt for sin detailhandel og for salg af sølv.
Hvert år afholder byen Tønder Festival; en begivenhed som samler en stor del af byens indbyggere, og som også er meget velbesøgt af udefrakommende fra både ind- og udland. Tønder Festival er en musikalsk festival, der især fokuserer på jazz musik.
Desuden tiltrækker byens romantiske atmosfære hvert år tusindevis af par, som kommer til Tønder for at blive gift.
Anslået antal indbyggere 7.543
Året rundt venter enestående oplevelser på Schackenborg Slot. Gå f.eks. på opdagelse i århundreders historie, tag på en guidet tur i den smukke slotspark eller kom forbi den gamle hestestald, hvor I finder et spændende besøgscenter. Schackenborgs program byder både på klassiske koncerter, foredrag, debatarrangementer m.m.
Kontakt os:
Tel: 70 22 77 17
Email: info@risskov-bilferie.dk
Vores åbningstider er:
Mandag - fredag 9-17
Lørdag - søndag 10-15
Andre hoteller i nærheden