Hafen Hotel Schützenhof
Sol, strand, golf og natur på Tysklands vidunderlige solskinsø, Femern.
Highlights
- Skøn beliggehed på Femern
- Masser af dejlig natur
- Tæt på strand og by
Med et ophold på Hotel Restaurant Schützenhof, vil I befinde Jer lige ved sydkysten på Tysklands dejlige ferie- og solskinsø, Femern. Her får I bl.a. kort afstand til stranden og promenaden og blot få hundrede meter ned til den idylliske havn, Burgstaaken. Øen er indbegrebet af et ferieparadis, med utallige badestrande, smukke klinter samt gode muligheder for at spille golf og tage på vandre- og cykelture i den friske havluft. Femern er oplagt til strandferie, men har også en masse andet at byde på.
Hotel Restaurant Schützenhof ligger i en rolig skovlund på Sydfemern, blot 700 meter fra den idylliske fiskeri- og yachthavn, Burgstaaken og 3 km. fra sydstranden. Femern er Tysklands mest solskinsrige ø, og har igennem årtier været en populær destination for danske ferie- og badegæster. Hotellet er familiedrevet på tredje generation og tilbyder nordtysk komfort i en afslappet atmosfære.
Start dagen med morgenmad på hotellet inden en oplevelsesrig dag på den nordtyske ø. Til aften kan I spise middag i hotellets hyggelige restaurant, hvor der serveres en række regionale og sæsonbetonede retter. Det er også muligt at sidde udenfor i hotellets hyggelige Biergarten. Parkering er gratis og der er adgang til gratis trådløst internet i lobby området.
Hotel Restaurant Schützenhof har 30 værelser til rådighed. Der er både enkelt- og dobbeltværelser samt værelser med opredning. Alle værelser har eget bad og toilet, satellit-TV, telefon og hårtørrer.
Fortæl os dit postnummer, og vi kvitterer med at fortælle dig afstanden fra din by til hotellet. Så kan det næsten ikke blive nemmere.
Find børnevenlige hoteller til kør-selv ferien hos Risskov Bilferie og besøg Femern på en badeferie sydpå til Tyskland. Femern er 185 km² stor og er indbegrebet af en tysk ferieø. Med et ophold her får I 78 km. kyst, smukke klinter, masser af fantastiske naturstrande og idylliske marker og søer. Mulighederne er utallige, men strækker sig bl.a. over badning, surfing, ridning, dykning, lystfiskeri, golf og minigolf.
Især i sommermånederne er det fantastisk at se, hvordan store dele af øen forvandler sig til en gul eksplosion af rapsmarker, som man kan gå rundt imellem, mens man nyder den friske havluft.
Find Jeres yndlingstrand på Femerns hele 78 km. lange kyst. Mange steder bliver vandet kun ganske langsomt, gradvist dybere og er dermed et rent badeparadis for de små. Planlæg sommerferien, efterårsferien eller vinterferien med Risskov Bilferie og find billige hoteller til hele familien til turen.
Oplev den legendariske og ganske unikke U-11 ubåd ved U-Boot Museum Fehmarn. Her har I en enestående mulighed for, at komme ind og se ubåden indefra og få et indblik i livet som besætningsmedlem, da ubåden var i funktion under Den Kolde Krig. Museet tilbyder udover U-11 også en spændende udstilling om Den Kolde Krig og efterkrigstiden.
Der venter spændende oplevelser i det 3.000 m² store akvarium beliggende på Femern. Her finder I mere end 4 millioner liter havvand med tropiske koralfisk, hajer, rokker og meget andet. Gå en tur gennem undervandstunnellen med både rokker og hajer svømmende lige henover hovedet på Jer!
Spredt udover den tyske ø, Femern, ligger fem fyrtårn midt i den smukke natur. Ud af disse fem, er Flügger-fyrtårnet (Leuchtturm Flügge auf Fehmarn) det eneste, som er åbent for besøgende. Tårnet ligger omkranset af naturreservatet Krummsteert på øens sydvestlige spids og strækker sig 37 meter op over landskabet. Udsigten herfra er intet mindre end formidabel og uden tvivl værd de 162 trin til toppen.
Et andet beskyttet naturområde finder I få kilometer inde på det tyske fastland, i Heiligenhafen, som er en dejlig destination for en kør-selv ferie for de naturinteresserede. Her ligger nemlig Graswarder, som en del af den landtunge der udgør byens nordlige ende. Her er der også mulighed for at nyde det rige fugleliv og vandre i den kystnære natur. I den vestlige ende af Heiligenhafens landtunge på Steinwarder Promenaden kan I nyde synet af de smukke klinter og tage en kold forfriskning på en café.
På Femerns vestkyst, ca. 20 km. fra hotellet ligger et knap 300 hektar stort beskyttet naturområde, Wallnau også kendt som ”Wallnau Waterbird Reserve”. Reservatet blev etableret i 1977 og er et fristed for mere end 270 fuglearter, som bruger området som hvile- og rasteplads. Omkring 100 arter yngler i Wallnau, og det er muligt at se sjældne fugle som f.eks. den gråstrubede lappedykker og verdens mindste terne, dværgternen. Udover at være et paradis for fugleinteresserede, er området også ideelt for naturelskere og de der aldrig siger nej til en dejlig vandretur. I månederne mellem Marts og Oktober er informationscenteret i Wallnau åbent, og tilbyder bl.a. guidede ture i området.
Velkommen til Subtropische Badeparadies, her er en 214 meter hældning og Tysklands største springvandspark! Dette vandland har alt til boblebadet, lige fra børnebassiner til flere dias og endda et wellnessområde for dem, der foretrækker at slappe af. Vandparken ligger på Weissenhäuser Strand, ved siden af Abenteuer Dschungelland.
Har I børn med på turen, så er der ingen tvivl om at en tur i Nordtysklands største forlystelsespark, Hansapark, vil vække glæde. Forlystelsesparken ligger 30 km nord for Lübeck i byen Sierksdorf og er et must for de mindste, når man er på familieferie i Nordtyskland. Planlæg jeres besøg her: http://www.hansapark.de/dk/
Kontakt os:
Tel: 70 22 77 17
Email: info@risskov-bilferie.dk
Vores åbningstider er:
Mandag - fredag 9-17
Lørdag - søndag 10-15
Andre hoteller i nærheden