Hotell Nesbyen
Aktiv ferie i Hallingdal både sommer og vinter
Highlights
- Omgivet af flot natur
- Lille, hyggeligt og familievenligt hotel
- Aktiv ferie i Hallingdal - uanset årstid
Hotell Nesbyen er et lille, hyggeligt og familievenligt
hotel, som tilbyder et fremragende udgangspunkt for aktiv ferie i Hallingdal,
både sommer og vinter.
Dette nyligt renoverede hotel ligger i hjertet af Nesbyen -
en charmerende lille norsk by, som oser af historie og atmosfære. Her har I en
helt ideel base for oplevelser og aktiviteter i Hallingdal, uanset årstid.
Oplev f.eks. den berømte stavkirke i Gol, besøg Friluftsmuseet Hallingdal eller
kør en tur i Bjørneparken i Flå.
Er I på vinterferie eller skiferie er det oplagt at dyrke
vintersport i Nesbyen Alpinsenter, hvor der både er mulighed for alpinski,
snowboarding og kælkning - perfekt for både store og små.
Uanset om I er afsted sommer eller vinter er Langedrag
Naturpark desuden et oplagt udflugtsmål. Parken har omkring 300 dyr fordelt på
20 forskellige arter, og tilbyder sæsontilpassede aktiviteter hele året, som
f.eks. ridning om sommeren og skiløb om vinteren.
Derudover har I også kort afstand til mange af områdets gode
afmærkede stier, som både egner sig til vandreture og langrend
Efter en spændende dag kan I f.eks. slappe af i pejsestuen
eller nyde en tur i saunaen, og har I børn med på ferien kan de hygge sig på
legepladsen.
Hver dag kan I nyde et dejligt morgenmåltid inden I begiver
jer ud på opdagelse i området. Om aftenen serveres lækre retter i den hyggelige
restaurant, og senere er det oplagt at runde af med en drink i baren.
Der er gratis parkering ved hotellet, og under opholdet har
I gratis adgang til trådløst internet.
Hotell Nesbyen har 19 hyggelige og komfortable værelser, og I kan vælge mellem enkeltværelser og dobbeltværelser samt dobbeltværelser med en eller to ekstra opredninger.
Fortæl os dit postnummer, og vi kvitterer med at fortælle dig afstanden fra din by til hotellet. Så kan det næsten ikke blive nemmere.
Oplev et kulturhistorisk museum med 133 antikvariske bygninger og 40 000 genstande fordelt på seks museer i Hallingdals smukke natur. Herunder hører Ål bygdamuseum, Dagali museum, Gol bygdemuseum, Hemsedal bygdatun og Hol bygdemuseum. I kan opleve Emigranthuset, et bolighus bygget i Nord Dakota, USA, i 1882 af den emigrerede ålinge Ole Svendsen Skrattegard, flere bygninger med rosemalet interiører, Lie skole fra 1871, en gammel jernbanestation, en gård og mølle, blandt meget andet. Gøres turen som kør-selv ferie, er det nemt at komme fra sted til sted og mange dejlige oplevelser for hele familien venter forude. I kan bestille hotel hos Risskov Bilferie!
Tag på en billig kør-selv ferie til Norge og hop på Bergensbanen i Gol, midt imellem Oslo og Bergen, og oplev Hardangervidda fra togvinduet. Bergensbanen kører fra Oslo, stopper i Gol og kører videre op til Hallingdal mod Finse, langs Hardangerjøkulen med sidste stop i Bergen. Dette er en behagelig togtur med komfortable sæder og flotte faciliteter. Den smukke norske natur er en fantastisk oplevelse gennem de store togvinduer. Der er gratis trådløst internet på toget og der findes en café samt et legerum til børnene. Så der er lagt op til både en ægte familieferie og en billig kør-selv ferie. Find et last minute hotel hos Risskov Bilferie og nyd en ferie i bil med hele familien og masser af norske oplevelser ombord på Bergensbanen.
Gol ligger i et smukt naturområde omgivet af skovklædte fjelde og herfra er der en smuk udsigt til Jotunheimen og Hemsedal. I finde mange afmærkede ruter i området, som er velegnede både til vandre- og cykelture.
Er I interesseret i historie fra vikingetiden, så besøg Gordarike viking- og familiepark, som er en temapark for hele familien med emner fra vikingetiden. I kan også tage en tur i badelandet Tropicana, hvor der er flere forskellige vandrutsjebaner, bølgebassin og børnebassin.
Gordarike viking - og familiepark er en spændende attraktion for hele familien. Her kan I blandt andet besøge Gol Stavkirke, som byder på en udstilling om stavkirkearkitektur og vikingernes guder. I kan også se Kong Haddings gravhøj, Hahaugtrollens hule eller gå en tur op i udsigtstårnet Ygdrasil, hvorfra der er en flot udsigt over dalen.
Børnene vil helt sikkert kunne få mange timer til at gå i det indendørs legeland (75 kvm), øve sig i at skyde med bue og pil eller slås med sværd. Der er også et udendørs vandland med to rutsjebaner, vikingeskibe og solområde. Det er desuden muligt at leje kanoer og elcykler.
Find en familieferie med billige hoteller i Norge hos Risskov Bilferie og kør-selv på sommerferie eller vinterferie i Norge. Læg vejen forbi Eventyrgården Langedrag Naturpark. Her kan I opleve vilde og tamme dyr på nært hold. Vær med til at fodre elge og rensdyr, hils på søde nordbaggere og se alle de søde kaniner. Måske tør du også bevæge ind i ulvegården?
Langedrag Naturpark holder åben hele året. Alle dage fra: kl. 10:00 - 18:00. Find kør-selv ferien hos Risskov Bilferie og nyd en billig familieferie i eget tempo.
Tag på skiferie i Norge med Risskov Bilferie og nyd en aktiv ferie i sneen. Der er børnevenlige hoteller og masser af skøn natur til rejsen. Midt i fjellheimen, hele 920 meter over havet, ligger Liatoppen Skisenter i Ål i Hallingdal. Dette er et af områdets mange skidestinationer, men løjpenettet på Liatoppen er det eneste i Hallingdal, som er certificeret efter internationale krav. Her kommer vinteren tidlig, allerede i oktober, og varer normalt næsten helt til maj. Hvis I vil tage en pause kan det være godt at vide, at Liatoppen har en grillhytte, bænke og bålplads. Det findes også en rulleskiløjpe og skicenteret har sågar en årlig skiskyttefestival. Find en billig bilferie til Norge og kom afsted på skiferie med hele familien.
Kontakt os:
Tel: 70 22 77 17
Email: info@risskov-bilferie.dk
Vores åbningstider er:
Mandag - fredag 9-17
Lørdag - søndag 10-15
Andre hoteller i nærheden