Hotel Ambassador er et 3-stjernet hotel, der ligger i Porto Santa Margherita, meget tæt på stranden ved Adriaterhavet. Hotellet byder på et væld af forskellige værelser og egner sig godt til en badeferie med sol og sommer i Norditalien.
Hotellet ligger ikke langt fra stranden og det dejlige Adriaterhav, med der er også en skøn pool, omringet af liggestole og parasoller, så I kan slikke sol uden at bevæge jer mange skridt udenfor døren. Hotellet har reserveret liggestole til sine gæster nede ved stranden - brug af disse kan I forhøre jer om i receptionen. Hotel Ambassador gemmer på et dejligt wellnessområde med sauna, tyrkisk bad, solarium, specielle brusebade, et iskoldt vandfald og selvfølgelig et svømmebassin.
Hotellet har et internationalt køkken med vægt på både internationale og lokale retter. Ejerne spiller en væsentlig rolle i sammensætningen af menuen, som altid indeholder både fisk og kød. Alle måltiderne er ledsaget af en buffet med salater. Det er også muligt at nyde en kop kaffe eller en drink på hotelterrassen, måske i selskab af en god bog, dejlig sol og en let havbrise til at køle det hele lidt ned. Hotellet tilbyder også sine gæster gratis WiFi, så billederne fra ferien kan sendes hjem til venner og bekendte.
På Hotel Ambassador kan I vælge imellem flere værelsestyper. Alle værelser er udstyret med eget badeværelse med brusebad og toilet samt aircondition, satellit-tv, værdiboks og telefon.
Living-værelserne er udstyret med en dobbeltseng og har plads til to personer. Familieværelserne har foruden en dobbeltseng også en køjeseng og har dermed plads til 4 personer. Junior suiterne er udstyret med et stort soveværelse samt en lys stue med sovesofa og en stor balkon. Der er mulighed for opredning på sovesofaen og junior suiterne har derfor plads til 4 personer.
Se flere billeder
© Copyright. Materialet må ikke gengives uden skriftlig tilladelse.