Verkshotellet har en pragtfuld beliggenhed ved Jørpelandsholmene i det sydvestlige Norge, tæt på både Stavanger, Lysefjorden og ikke mindst Preikestolen, som hører til blandt nogle af Norges største naturoplevelser.
Hotellets historie går helt tilbage til 1911, hvor Stålverket oprettede bygningen til indkvartering for funktionærer, og stadig den dag idag, præges både arkitekturen og detaljerne på væggene af Stålverkets historie. Under opholdet har alle gæster adgang til et køkken hvor der er fælles køleskab og kaffe- og tefaciliteter.
Lige ud for hotellet ligger den lille øgruppe, Jørpelandsholmene, hvor I bl.a. finder ’det norske stonehenge’, Solspeilet, såvel som en hyggelig strand og en park. I har mulighed for at leje en kajak og drage ud mellem øerne, og fra fastlandet er der også adgang til hovedøen, Jørpelandsholmen, via en bro.
Fra hotellet har I blot en kort køretur til parkeringspladsen, hvor vandrestien op mod Preikestolen starter. Således har I alletiders base for at opleve udsigten over Lysefjorden fra mere end 600 meters højde, ved en af Norges absolut mest populære attraktioner. En anden stor naturoplevelse, Kjeragbolten, finder I heller ikke langt væk, og kan nås med bilfærge om sommeren.
Hver morgen serveres morgenmad i hotellets hyggelige omgivelser, og om aftenen kan I nyde velsmagende retter i restauranten.
Der er gratis parkering ved hotellet, og under opholdet har I gratis adgang til trådløst internet.
Verkshotellet har 28 hyggelige og nyligt renoverede værelser, og I kan vælge mellem enkeltværelser, mini dobbeltværelser, Standard dobbeltværelser, dobbeltværelser med en ekstra opredning og familieværelser med en eller to ekstra opredninger, samt ekstra komfortable Superior værelser.
Se flere billeder
Bliver nogle restriktioner mod forventning genindført gør vi opmærksom på at hotellernes drift og faciliteter kan blive tilpasset i overensstemmelse hermed.
© Copyright. Materialet må ikke gengives uden skriftlig tilladelse.