Hermitage Hotel Prague har en central beliggenhed lige syd for Prags historiske centrum, og et stenkast fra parken og Vyšehrad Slot. Der tilbydes komfortabel indkvartering i gåafstand fra mange af hovedstadens interessante seværdigheder.
Hotellet tilbyder
Det 4,5-stjernede hotel har til huse i en elegant bygning fra 1907 i art nouveau-stil med højt til loftet og moderne indretning. Den renoverede bygning blev omdannet til et hotel i 2009, og byder i dag sine gæster velkommen i en eksklusiv atmosfære med et personligt præg.
Gå en tur over den berømte Karlsbro eller rundt i Vyšehrad-parken, hvor I også kan beundre Prags borg. Udforsk seværdighederne i byens historiske centrum, Stare Mesto, gå tur i charmerende Mala Strana, også kendt som "den lille by". Udforsk det levende Náplavka-kvarter ved floden Vlatava, fyldt med barer og markedsboder. Herefter kan I gå til centrum og nyde den smukke udsigt over Prag og de historiske monumenter.
Der serveres en lækker morgenmad hver morgen, og om aftenen serveres der en lækker 3-retters middag i "Type Restaurant". Hotelpakken omfatter også en velkomstdrink i "Type Bar".
Der tilbydes gratis parkering på hotellet og trådløs internetadgang.
Værelser
Hermitage Hotel Prague har i alt 210 værelser fordelt på 5 etager. I kan vælge mellem enkeltværelser, standard dobbeltværelser og superior dobbeltværelser med eller uden terrasse. Det er muligt at bestille en ekstra seng på superior-værelserne. Samtlige værelser har aircondition og eget badeværelse.
Superior dobbeltværelse m. terrasse Superior-dobbeltværelse på 25 m² med egen terrasse, eget badeværelse med bruser og toilet, kingsize-seng, badekåbe og tøfler, minibar, Nespresso-maskine, tv og WiFi. Det er muligt at bestille en ekstra seng.
» Se flere værelsesspecifikke billeder