InterCity Hotel Stralsund ligger i det smukke Mecklenburg-Vorpommern, i det nordøstlige Tyskland, blot 600 meter fra Stralsunds UNESCO-listede historiske centrum, og utallige oplevelser venter lige om hjørnet. Oplev Stralsunds gamle by og se f.eks. det imponerende Oceanium. Gå en uforglemmelig tur blandt trækronerne på øen Rügen’s naturarvscentrum. Eller besøg hansestaden Rostock og nyd den romantiske badeby Warnemünde.
Hotellet er beliggende i hjertet af Stralsund, ved byens butiksarkade med bowlingcenter og casino lige overfor. Hotelområdet er omringet af grøn natur og smukke damme. I hotellets morgenmadsrestaurant får I en fremragende udsigt over Knieperteich-dammen, som I kan nyde sammen med en dejlig varieret morgenbuffet. Hotellets bar byder, blandt andet, på drinks og kaffespecialiteter. Der er offentlig parkering ved hotellet mod et mindre dagligt gebyr. Der er adgang til gratis trådløst internet på hotellet. Kæledyr kan medbringes - der kan dog være tillægsgebyr.
Hotellet har i alt 114 værelser. Standardværelserne kan bookes enten med en stor dobbeltseng, to separate enkeltsenge eller én enkeltseng, og er udstyrede med eget bad og toilet, et skrivebord og satellit-TV. Alle værelserne er lydisolerede.
Se flere billeder
© Copyright. Materialet må ikke gengives uden skriftlig tilladelse.