Gasthof Eckartauerhof
Aktiv ferie med dejlig mad og afslappende stunder i Tyrol
Highlights
- Rolig placering i Mayrhofen i Tyrol
- Perfekt udgangspunkt for vandre- og cykelture
- Inkl. halvpension med udsøgt mad morgen og aften
Tyrol er en af de mest populære feriedestinationer i de
østrigske alper. På Gasthof Eckartauerhof venter en afslappende ferie i
gæstfri omgivelser med hygge, nydelse og masser af oplevelser og aktiviteter
indenfor kort afstand.
Gasthof Eckartauerhof ligger i en forstad til Mayrhofen, som
er et af Tyrols mest berømte feriesteder. Her har I et perfekt udgangspunkt for
at udforske Zillertal og mange andre steder, hvor I blot kan tage en dyb
indånding og slappe af i den friske alpeluft.
I får en god start på dagen med et righoldigt morgenmåltid i
hotellets restaurant. Og herefter er det oplagt at drage ud på opdagelse i
regionen, og opleve noget af alt det den har at byde på. Der er både cykelstier
og ’downhill’-spor, mere end 1.000 km. vandrestier samt gode muligheder for
kano, rafting og naturligvis klatring og bjergbestigning. Har I lyst til at
bade har regionen også adskillige badesøer og svømmebassiner, og ved dårligt
vejr er det oplagt at søge indenfor og nyde livet i Mayrhofens svømmehal eller
de termiske bade i Fügen.
Hotellet har også et lækkert wellnessområde med finsk sauna,
aromatisk dampbad og infrarød kabine, perfekt til en pause mellem oplevelserne
- især om vinteren. Og om aftenen kan I nyde en 5-retters menu med både tyrolske
og internationale specialiteter i alletiders hyggelige omgivelser.
Der tilbydes desuden en række services som I kan benytte jer af under opholdet: Guidede vandreture efter aftale, et tørrerum til tøj og cykelgrej til uheldige cyklister. Derudover er der gratis parkering ved hotellet, og under opholdet har I gratis adgang til trådløst internet.
Fortæl os dit postnummer, og vi kvitterer med at fortælle dig afstanden fra din by til hotellet. Så kan det næsten ikke blive nemmere.
Den populære hovedvej Zillertal Straße er en af de smukkeste alpeveje i Østrig med en samlet længde på 48 km. Vejen tilbyder alle besøgende en skøn køretur op til en højde af 2.020 meter med bil, bus eller endda på cykel - hvis benene kan klare det. Turen giver en fantastisk panoramaudsigt over Zillertal alperne og er også udgangspunkt for mange fjeldture.
Spieljochbanen er vejen op i bjergene! Om vinteren er det her man tager op, når man skal stå på ski eller snowboarde. Om sommeren er der et væld af andre oplevelser i vente. Her kan man klatre, vandre, barfodsvandre, stå på monsterscootere ned ad bjerget, prøve svævebanen, være minearbejder for en dag eller bare nyde naturen.
Tratzberg Slot eller Schloss Tratzberg ligger i byen Jenbach, hvor det i det 13. århundrede fungerede som højborg på grænsen mod det dengang selvstændige styre, Bayern.
Slottet har en lang historie, men i dag er det meget velbevaret og ses som et af de vigtigste østrigske kulturmonumenter.
Oplev en gammeldags mine, og hvordan man for 500 år siden søgte efter kobber og sølv. Dengang blev Tyrol et af Europas rigeste områder, da byen Schwaz stod for 85% af verdens produktion af sølv. Minen betegnes som alle bjergminers moder og I kan tage minevognen 800 meter ned i bjerget, og mærke den helt specielle stemning.
AirRofan er stedet man tager hen, hvis man vil opleve den skønne natur på en anden måde, og hvis der er behov for et adrenalinkick.
AirRofan er en sky-glider, hvor man glider over 200 meter i gennem luften fra bjerget Gschöllkopf med 80 kilometer i timen. Fra turen er der en fantastisk udsigt blandt andet udover søen Achensee. Vil man helst ikke ud på flyveturen, er der udsigtsposten Adlerhost.
Besøg badesøen, Reintaler See, hvor I kan svømme en tur, eller bare nyde de fantastiske omgivelser. Der er restauranter og caféer rundt om søen.
Kontakt os:
Tel: 70 22 77 17
Email: info@risskov-bilferie.dk
Vores åbningstider er:
Mandag - fredag 9-17
Lørdag - søndag 10-15
Andre hoteller i nærheden