Göbel's Sophien Hotel
Nyd et skønt ophold med natur og kultur i Thüringen
Highlights
- 4-stjernet familiedrevet hotel med wellnessafdeling
- Ferie i Thüringer Wald
- Oplev natur og kultur med vandre- eller cykelture
Nyd en unik kombination af natur- og kulturferie på det
familiedrevne Göbel’s Sophien Hotel i Eisenach. Hotellet har en malerisk
beliggenhed i Thüringer Wald, med kort afstand til det UNESCO-listede Wartburg,
såvel som adskillige kulturelle højdepunkter i form af museer og teatre.
Thüriner Wald er et smukt UNESCO biosfærereservat, og sammen med den
UNESCO-listede Hainich Nationalpark, har I alletiders naturområder for
vandreture gennem bjergområdet, Mittelgebirge.
Fra hotellet har I bare nogle få minutter til Wartburg eller den maleriske indre by, ligesom I finder et utal af andre seværdigheder såsom museer, kirker og teatre indenfor kort afstand. De fleste naturmæssige højdepunkter ligger bare en kort køretur fra hotellet, og det gælder både f.eks. Hainich Nationalpark, vandrestierne ’Rennsteig’ og ’Luther’, vandsport på floden Werra og adskillige golfbaner - altsammen indenfor en times kørsel.
Det familiedrevne Göbel’s Sophien Hotel ligger i hjertet af byen, Eisenach, i den tyske delstat, Thüringen. Her starter I dagen med en righoldig omgang morgenmad, forud for dagens eventyr i Thüringen, og om aftenen når I kommer tilbage er der lagt op til en herlig middag. Under opholdet har I fri adgang til hotellets store wellnessafdeling, som byder på skøn afslapning med sauna, dampbad og fitnessrum. Som den perfekte afslutning på dagen er det oplagt at nyde en lækker drink eller et glas vin i baren.
Hvad enten I er et par eller en hel familie afsted, tilbyder hotellets dobbeltværelser og lejligheder (med tekøkken) moderne og komfortable rammer om jeres ophold, og giver jer et skønt puserum fra hverdagen hvor I kan tanke godt op med energi.
Fortæl os dit postnummer, og vi kvitterer med at fortælle dig afstanden fra din by til hotellet. Så kan det næsten ikke blive nemmere.
Kør en tur til Eisenach og besøg det flotte Wartburg. Borgen har været på UNESCOs verdenskulturarv siden 1999. Tag en rundtur i de forskellige bygninger, værelser og flotte sale samt den tilhørende have.
Siden 1600-tallet har Bad Liebenstein været byen, hvor gæster rejste til langvejs fra, for at nyde godt af udbudet af spa behandlinger. Så tag et wellness ophold i Bad Liebenstein som også er den ældste kurby i Thüringen. Er I på ferie i bil er det nemt at komme frem til Bad Liebenstein. Lige siden det 17. århundrede har byen været en populær destination for gæster, som ønsker at tage på kur- og spaophold.
Byen indbyder også til en række udendørs aktiviteter som f.eks. vandreture og cykling. I vintermånederne er det også muligt at stå på ski i området. I dag bor der ca. 8000 mennesker i den lille hyggelige by, som også tilbyder gode muligheder for begivenhedsrig vinterferie.
På en billig bilferie i Tyskland er det et must at besøge Thüringens hovedstad, Erfurt, der er en dejlig blanding af torvepladser, gamle gyder, små kirketårne og idylliske områder langs floden. Byen fik i 1300-tallet det berømte universitet, hvor Martin Luther var den mest berømte studerende. I dag kan I stadigvæk mærke Middelalderrødderne i byen og der er en unik atmosfære blandt de gamle huse. Bestil en billig kør selv ferie med Risskov Bilferie og oplev den hyggelige by. Blandt de største seværdigheder er markedspladsen med byens domkirke, middelalderbroen Krämerbrücke og det gamle Augustinerkloster.
Har I børnene med på ferien er det oplagt at tilbringe en dag i Sontras friluftsbad. Her er der oplevelser for både store og små og selvom der måske ikke er vejr til at slikke sol, så har vandet en fast temperatur, så I kan sagtens hygge jer alligevel. I finder bl.a. en 65 m-Wild-River-Rutsjebane, strømbassin, vipper og forskellige børnebassiner. Desuden er der mulighed for både beachvolley og bordtennis. Friluftbadet råder desuden over et hyggeligt cafeteria, der serverer forskelllige snacks samt frokost. Kort sagt kan I nyde en dag for hele familien, hvor børnene vil elske det hele.
Schmalkalden ligger på den solrige side af Thüringerskoven og er en herlig og nærsomt restaureret bindingsværksby, som i dag også er en universitetsby – og en destination for historiske blaffere, kunstelskere og selvfølgelig dem som sætter pris på skøn natur og de mange aktive muligheder under åben himmel.
Den gamle bydel i Schmalkalden er en værdifuld vidnesbyrd om den centraleuropæiske byplanlægning. og der venter de besøgende mere end 1000 års arkitektur og kulturhistorie. Tag på opdagelse i de små gyder og nyd de smukke og velholdte bindingsværkshuse og gamle stenbuer. Reformationen har også præget byen og det er den sengotiske kirke Skt. George et strålende eksempel på. Wilhelmsburg slottet er også en perle af et renæssancebyggeri, der med sine imponerende tårne stolt markerer sin tilstedeværelse i den charmerende og maleriske by.
Kontakt os:
Tel: 70 22 77 17
Email: info@risskov-bilferie.dk
Vores åbningstider er:
Mandag - fredag 9-17
Lørdag - søndag 10-15
Andre hoteller i nærheden