Tag på bilferie i Danmark til Hotel Niels Juel

Rejsemål
Betaling

Betaling

Gavekort

Hotel Niels Juel

Oplev den gamle middelalderby Køge med Danmarks største aktive handelstorv

Dejlig beliggenhed i Køge
Enestående natur ved Stevns Klint
Shopping og sightseeing i København
  • Restaurant
  • Sauna
  • Hund
  • Gratis parkering
  • Elevator

Hotellet

Besøg Køge og fyld dagen med spændende oplevelser. I kan f.eks. se Køge miniby, som er en tro kopi af Køge fra 1865. I kan også tage til det smukke Vallø Slot eller opleve den imponerende Stevns Klint.

Hotellet tilbyder

Hotel Niels Juel vil kendes på, at de sætter gæsten i centrum, så her vil I opleve en god service fra det ansvarlige og engagerede personale. Hotellet blev bygget i 1989 i gammel pakhus stil og er beliggende direkte ned til den gamle og charmerende havn. Herudover er der kun 5 min. gang fra centrum, hvor I finder gågader, gårdmiljøer og specialbutikker. Der er gratis parkering for alle hotellets gæster. Hotellets restaurant holder lukket søndag efter morgenmaden, men i sommerperioden, ca. 28.06 - 18.08, vil der være åben. I samme periode erstattes menukortet desuden af en lækker sommerbuffet. 

Hotellet har også en hyggelig vinkælder, hvor I kan slappe af og nyde et glas vin eller tage et spil billiard.

Værelser

Alle de stilfulde værelser har eget bad/toilet, hårtørrer, minibar, fladskærms tv med danske og internationale kanaler, telefon og trådløst internet.

Bemærk at

Hotellets restaurant er lukket søndag efter morgenmad, undtagen i juli og august, hvor der serveres buffet til aftensmad.

Opholdet er med slutrengøring, som betyder at der ikke vil blive redt senge og skiftet håndklæder under opholdet. Nye håndklæder afhentes i receptionen, evt. mod gebyr.

Vis flere

Værd at se

  • Fuglereservat Ølsemagle Revle (7.0 km)

    Fuglereservat Ølsemagle Revle i Køge, er perfekt for for naturelskere og fugleinteresserede. Reservatet er yderst rigt på især vadefuglearter. Der ligger også et udkigstårn, hvorfra besøgende kan få et bedre udsyn.

    Fuglereservat Ølsemagle Revle
    Om efteråret er stort set alle vadefuglearter at se i området.
  • Vikingeborgen Borgring (6.7 km)

    I den dejlige middelalderby Køge kan i bl.a. besøge Vikingeborgen Borgring, som sensationelt blev opdaget ved en arkæologisk udgravning i 2014. Det arkæologiske arbejde er langt fra slut, og besøgende får en enestående mulighed for, at komme på rundvisning med arkæologerne og følge det spændende arbejde med at afdække mysteriet bag ringborgene.

    Vikingeborgen Borgring
    Følg arkæologernes spændende arbejde.
  • Roskilde (26.8 km)

    Roskilde er en by fyldt med aktiviteter, historie, shoppping og meget mere for hele familien. Roskilde Domkirke er en helt fantastisk attraktion i byen. Domkirken er på UNESCOs liste over verdens kulturarv, og har været gravkirke for konger og dronninger i flere århundreder. Byen er også kendt for sin musikfestival: Roskilde festival, som finder sted i juni/juli på dyreskuepladsen.

    Roskilde
    Roskilde Domkirke er en helt fantastisk attraktion i byen
  • Vikingeskibsmuseet i Roskilde (28.0 km)

    Et "must see" i Roskilde, er Vikingeskibsmuseet. Museet blev bygget i 1969, men siden er der kommet mange tilbygninger til. Museet har hele fem originale vikingeskibe, og her kan I virkelig få et indblik i det hårde søfartsliv.

    Vikingeskibsmuseet i Roskilde
    Vikingeskibsmuseet i Roskilde
  • Stevns Fyrcenter (27.2 km)

    Nord for Stevnsfortet ligger Stevns Fyr, opført 1877-78. Der ligger også stadig et gammelt i området som er helt tilbage fra 1816, men det er ikke længere aktivt. I den tidligere fyrmesterbolig kan I se en udstilling om de to fyr og naturen langs Stevns Klint. Området omkring Stevns Fyr var en del af Københavns Luftforsvar under Den Kolde Krig. Gå op i det 27 meter høje nye fyr og nyd den pragtfulde udsigt.

    Stevns Fyrcenter
    I kan også gå ind i kystudkigshytten ved klintekanten og nyde udsigten derfra.
  • Stevns Klint (27.5 km)

    Oplev Stevns Klint, som er på UNESCO’s verdensarvsliste. Dette smukke og ganske unikke område er stedet, hvor forskere fandt ud af, hvorfor dinosaurerne og halvdelen af Verdens dyrearter blev udslettet for 66 millioner år siden, da Jorden ramtes af en asteroide. Den stejle kystklint er omkring 17 km. lang og byder på en 21 km. vandrerute, kendt som ”Trampestien”, der bl.a. går igennem Boesdal Kalkbrud.

    Stevns Klint
    Udforsk den UNESCO-listede natur omkring Stevns Klint med en ferie i nærheden
  • Arken Museum for Moderne Kunst (36.1 km)

    Bestil en billig miniferie og få masser af kultur med i købet med et besøg på Kunstmuseet ARKEN, som ligger ved Køge Bugt Strandpark, syd for København. ARKEN har en af Skandinaviens fornemmeste samlinger af samtidskunst, men også selve museets arkitektur har vundet stor international anerkendelse, siden det blev indviet i 1996. Samlingen indeholder over 400 værker af nordiske og internationale samtidskunstnere, som dækker perioden 1990 og op til nutiden. ARKEN huser også en af Europas mest eftertragtede samlinger af Damian Hirst i selskab med værker af Asger Jorn og den abstrakte Anselm Reyle samt den kinesiske kunstner Ai Weiwei. Så nyd en billig weekendferie fra Risskov Bilferie syd for København og få een på både opleveren og kulturen!

    Arken Museum for Moderne Kunst
    ARKEN har høstet stor international ros for både sin arkitektur og udstillinger.
  • ZOO, København (44.9 km)

    Med over 3.000 dyr fordelt på over 264 spændende arter er Zoo på Frederiksberg altid en oplevelse i særklasse. Tag turen i ´Den Artiske Ring´ og kom helt tæt på dyrene, der lever i polarcirklens kolde områder. Mød isbjørnene og sælerne, både under og over vandet. Besøg også det berømte Elefanthus, som regnes for et af de bedste i verden. I Børnezoo er der tænkt på de helt små, her kan der klappes dværggeder og børnene kan på nærmeste hold følge med i, hvordan husdyrene bliver fodret. I Tropezoo er der fyldt med slanger, krokodiller, dværghjorte, fugle og masser af smukke sommerfugle, som trives i den smukt indrettede regnskov. Zoologisk Have på Frederiksberg er en lille fredelig oase, midt i den ellers så travle by, som garanterer gode oplevelser til både store og små, der holder af dyr.

    ZOO, København
    Besøg Elefanthuset og oplev de store elefanter på tæt hold.
  • København (50.7 km)

    Prøv en bilferie i Danmark og oplev hovedstaden København i eget tempo på en kør-selv ferie med familien. Der er nemlig meget at se, så husk at arrangere et billigt hotelophold hos os forinden. Så er det bare med at komme i gang med at udforske den danske hovedstad. For det første skal I lægge vejen forbi et af Danmarks vartegn; Den lille Havfrue. Den lille Havfrue er den største turistattraktion i Danmark og en af verdens mest fotograferede statuer. At gå forbi Amalienborg er også et must på turen til København. Christiansborg, Rundetårnet og Rosenborg er blandt andre seværdigheder at gå forbi. Selvfølgelig skal I også gå en tur på Strøget, der starter ved Rådhuspladsen og fortsætter ned til Kongens Nytorv. Her er shoppingmulighederne mange. Fortsætter I over Kongens Nytorv, kommer I til Nyhavn. Nyhavn er på én og samme gang det moderne Københavns mest folkelige og levende mødested og en attraktion af historisk betydning. Det er også muligt at finde billige weekendophold hos Risskov Bilferie, så tag på sommerferie eller vinterferie og oplev en kør-selv ferie i hovedstaden.

    København
    Kør-selv til København og oplev de mange overraskelser byen gemmer på.
Vis flere

Kort

Hotel Niels Juel
Toldbodvej 20 4600 Køge

Kunderne mener

Hvad vores kunder siger om os

  • "...Vi er lige kommet hjem fra miniferie på Hotel Niels Juel. Vi havde et par fantastiske dage på et dejligt hotel med venlig personale og lækker mad. Det er helt bestemt ikke sidste gang vi benytter os af et af jeres tilbud..."
    Helle og Carsten Hansen

Børnerabat

For at opnå børnerabat skal der min være 2 betalende voksende i værelset.
Rabatten er vejledende. Den præcise børnerabat vises i bookingformularen.

Dobbeltværelse
Barn 0~6 år i forældres seng 100% rabat
Barn 0~15 år i ekstra opredning 50% rabat
Barn 15~100 år i ekstra opredning 20% rabat