Hages Badehotel ligger smukt på en stor naturgrund, med udsigt til Østersøens bølger. Her kan I stå op til havudsigten, slappe af, nyde roen og den friske luft. Det nybyggede hotel er indrettet med eksklusive materialer i en rolig og lys nordisk stil. Som en særlig detalje er husene bygget på pæle, for at forstyrre naturens liv mindst muligt. I har kort afstand til Lollands spændende seværdigheder, for eksempel Lalandia og udstillingen om Femern-Forbindelsen.
Hotellet består af en hovedbygning og gæstehuse bygget på pæle, af hensyn til naturlivet. Hovedbygningen er indrettet med reception, bar og restaurant. Udenfor hotellet kan I nyde en dukkert i swimmingpoolen og varme kroppen igennem i saunaen. Som en del af pakken bydes der på lækker morgenmad i hotellets restaurant.
Aktive gæster kan få rørt kroppen med en tur i hotellets fitnessrum, og golfspillere kan fornøje sig i Maribo Golfklub, kun 15 minutters kørsel væk.
Hvis I holder af strand og hav, så er der flere strande tæt på hotellet, og Lalandia er kun en kort biltur væk. I kan desuden opleve byggeriet af Femern-forbindelsen, der er igang 3 kilometer fra hotellet. Hotellet tilbyder desuden gratis parkering og ladestandere til elbiler.
Hages Badehotels 124 værelser er indrettet i lys, skandinavisk stil med udsigt til natur og hav. Alle værelser har en udendørs terrasse. Værelserne er indrettet med tekøkken og kaffe- og te-faciliteter. Der er også et siddeområde med sofa, bord og stol. Værelserne har gratis wifi og tv med Chromecast og internationale kanaler. Der er desuden eget badeværelse med brusebad, hårtørrer og håndklæde.
Se flere billeder
© Copyright. Materialet må ikke gengives uden skriftlig tilladelse.