Storbyferie på NOVOTEL Paris Suresnes Longchamp

Rejsemål
Betaling

Betaling

Gavekort

NOVOTEL Paris Suresnes Longchamp

Kør-selv til Paris og nyd en romantisk sejltur på Seinen

Stor morgenbuffet i restauranten
Tæt på offentlig transport ind til centrum
Legerum til børn og gratis WiFi
  • 1.050 km fra Padbord/Kruså-grænsen
  • 1.050 km fra Puttgarden, Tyskland
  • 1.100 km fra Rostock, Tyskland
  • Restaurant
  • Bar
  • Hund
  • Parkering mod gebyr
  • Gratis internet

Hotellet

Romantik og kulturelle oplevelser venter jer i Paris - en af verdens smukkeste byer. Oplev verdenskendte seværdigheder såsom Champs Élysées, Eiffeltårnet og Louvre Museet og nyd en god frokost med velsmagende franske delikatesser eller bare en kop kaffe på en af byens hyggelige fortorvscaféer.

Hotellet tilbyder

Novotel Paris Suresnes Longchamp ligger centralt i den historiske bydel Suresnes. Der kører offentlig transport til centrum af Paris blot 100 meter fra hotellet, så det er let at komme rundt til de mange seværdigheder.  

Inden I går på opdagelse i den spændende storby, kan I starte dagen med en stor morgenbuffet i hotellets restaurant. Om aftenen serveres der velsmagende franske delikatesser. Restauranten er åben dagligt klokken 19.00-22.30. Mandag til fredag er restauranten ligeledes åben til frokost. Aftenen kan I tilbringe i hotellets bar, hvor der er rig mulighed for at drøfte dagens mange oplevelser over en cocktail eller et glas vin. 

For hotellets mindste gæster er der indrettet et legerum med spil og legetøj. Der er gratis adgang til internettet.

Værelser

Få en god nats søvn efter en oplevelsesrig dag i Frankrigs spændende hovedstad. Hotellet råder over 112 moderne indrettede værelser, som alle er udstyret med dobbeltseng, tv, minibar, skrivebord, aircondition, værdiboks, kaffe/te faciliteter og eget badeværelse. På dobbeltværelserne er der mulighed for en opredning på sovesofa. I kan også bestille et familieværelse med plads til to voksne og to børn under 16 år.

Bemærk at

Turistskat (person) pr. døgn 2.48 EUR afregnes direkte til hotellet og indgår ikke i totalprisen.

Vis flere

Værd at se

  • Montmartre og Sacré-Coeur kirken (13.5 km)

    Tilbring nogle dejlige timer i det skønne Montmartre-kvarter. Nyd en gåtur rundt i bydelen, der emmer af ægte parisisk atmosfære. Besøg den smukke hvide kirke Basilique du Sacré-Coeur. Kirken er bygget på Paris’ højeste punkt, og den hvide kuppel er synlig over det meste af byen. (Er I dårligt gående kan I tage kabelbanen op til kirken mod et tillæg). Gå rundt i de smalle gader, se det lille torv Place du Tertre, hvor mange kunstnere og malere holder til og gå forbi Rue des Saules med Restaurant Lapin Agil og Paris’ eneste vinmark.

    Montmartre og Sacré-Coeur kirken
    Det skønne Montmartre-kvarter Paris
  • Invalidekirken (9.5 km)

    Kom afsted på ferie sydpå med billige hoteller i eller tæt på Paris, der har så uendelig meget at byde på. Et godt sted at starte i Paris er Hôtel National des Invalides som er en sand perle, med museer og monumenter, der alle relaterer til fransk militærhistorie. Musée de l´Armée, som er en del af dette enorme kompleks, har en ganske uovertruffen samling af rustninger og våben op igennem tiderne blandet med videoer og fortællinger om historien bag Frankrigs militære udvikling. Museets samling af krigskunst hører også til en af de absolut største og mest anerkendte i verden. Træk med det samme også en billet til at se Dôme des Invalides, hvor alle de franske krigshelte er begravet, hvilket også inkluderer Napoleon Bonaparte I – et imponerende mausoleum og en stor hyldest til Frankrigs helte. Er man både til franske fristelser og uovertruffen militærhistorie, så er storbyferie i Paris ikke til at komme udenom! Find en et weekendophold eller en miniferie til Paris hos Risskov Bilferie, og kom afsted på oplevelse i Lysets By.

    Invalidekirken
    Hôtel National des Invalides ligger også grund til Musée de l´Armée.
  • Versailles (13.7 km)

    Besøg det imponerende kongeslot Château de Versailles, der blev opført af den franske Solkonge Louis XIV. Det absolutte højdepunkt på det glamourøse slot er den imponerende spejlsal. Parken er ligeledes kæmpestor og flot anlagt. Til højre for hovedbygningen står den berømte Neptun-fontæne, i midten af slotsparken løber Grand Canal, og i parken ses desuden de to mindre palæer, Grand Trianon og Petit Trianon. Det er muligt at tage med det lille tog, der kommer forbi havens seværdigheder.

    Versailles
    Nyd ferien i Frankrig med et besøg i Versailles
  • Père Lachaise kirkegården (21.8 km)

    Père Lachaise er en af de store parisiske kirkegårde. Kirkegården er helt speciel, da den huser en masse berømtheder som for eksempel Oscar Wilde, Marcel Proust, Edith Piaf, Jim Morrison, Moliere, Chopin, Georges Bizet og mange, mange flere. Gå på opdagelse blandt de døde og find ud af, hvor de mange berømtheder ligger begravet i den nok største kirkegård i Paris.

    Père Lachaise kirkegården
    Bl.a. Oscar Wilde og Chopin ligger begravet på Père Lachaise kirkegården
Vis flere

Kort

NOVOTEL Paris
7 rue du port aux vins 92150 Suresnes