Alleghe
Alleghe er et af de bedst kendte og mest vellidte steder i Dolomitterne - både blandt klatrere, skiløbere og almindelige turister på aktiv ferie. Det er en yderst charmerende bjerglandsby med utroligt meget at byde på, hvadenten man søger vandreture, vintersport eller badeture i den smukke sø. Alleghe ligger for foden af det smukke bjerg, Civetta, og hører under den UNESCO-listede del af Dolomitterne. De unikke, og helt utroligt maleriske landskaber tiltrækker hvert år turister fra både nær og fjern. Udover Civetta-bjergets fremragende skifaciliteter er Alleghe-søen et af de største højdepunkter, ikke bare i Alleghe, men i hele området. Her finder man både sportsudøvere som dyrker vindsejlads, surfing, kajak og fiskeri, folk der bader og solbader og folk der går den smukke to timer lange tur, hele vejen rundt om søen. Det er i sandhed et samlingssted midt i de idylliske landskaber.
» Vælg anden destination
