Seværdigheder
Glückstadt
Også kendt som det lille kongedømme ved Elben. Glückstadt blev grundlagt af Christian IV og meningen var, at det skulle være en konkurrent til Hamburg og samtidig en fæstnings- og havneby. Men desværre blev det ikke helt som den danske konge havde ønsket sig. I dag er Glückstadt en fredelig og idyllisk by, med små gader og en smuk og malerisk havn. Byen er fyldt med velbevarede huse og selve byens beliggenhed ved Elben gør ´Lykkestad´ til en dejlig by.
Der er også gode shoppingmuligheder i den gamle bydel, så tag turen rundt og se nærmere på de mange betagende men også fristende butikker, hvor den personlige service altid er i top.
Byen har også mange smukke og restaurerede bygninger. Nyd det gamle rådhus, som blev genopført i 1874 men har bibeholdt den oprindelige facade fra midten af det 17. århundrede, da det første rådhus blev bygget. Læg også vejen forbi Brockdorff-palæet med Detlefsen-museet eller det smukke Wasmer-palæ, og selvfølgelig ´Palais für aktuelle Kunst´, hvor der udstilles moderne kunst.
For at finde den bedste pris og pakke kan du få flere muligheder ved at ændre din søgning.
» Vælg anden destination

















