Hovden
Hovden har et godt aktivitetsudbud hele året rundt og især for skiaktivister og vandrefolket er Hovden en uforlignelig oplevelse.
Sommeren i bjergene byder også på mange gode oplevelser. I kan tage på vandreture i det smukke landskab, tage en dukkert i friluftsbadene, tage på cykeltur, elgsafari eller spille golf.
Hovden er også et yndet turistmål i efteråret. Den friske bjergluft og de flotte farver indbyder til gode turoplevelser.
Området har 160 km med præpareret langrendsløjper i verdensklasse! Vælg imellem skov- eller højfjeldsterræn. Skicenteret har 30 løjper og 7 lifte, en Snowpark og gode muligheder for offpist. Der går gratis skibus hver dag imellem skicenteret og de forskellige overnatningssteder i Hovden. Skulle det være dårligt vejr, eller hvis musklerne brokker sig, så kan en tur i Hovden Badeland med spa- og velværeafdeling sikker lyde fristende og lindre lidt samtidigt.
Hvis I er interesseret i at stå på skøjter, så er Hovdens skøjtebane åben for alle. Tag dine egne skøjter med eller lej et par hockey-skøjter hos Hovden Badeland. Banen er anlagt med naturis, og kvaliteten kan dermed variere afhængig af temperaturen. Med alle disse mange muligheder for udfoldelse og oplevelser, er Hovden således en aldeles oplagt idé til både sommerferie, vinterferie, miniferie - eller måske bare et langt weekendophold, når tiden er til det.
» Vælg anden destination
