Byer af interesse i Polen

ophold fundet
0
aktive filtre
Kopier link til søgeresultat
Optimer din søgning 
Sorter din søgning 
Olsztyn

Olsztyn ligger ved floden Lyna, men indenfor Olsztyns bygrænse ligger der ikke mindre end 15 søer i et landskab, som blev formet under den sidste istid. Derfor er der også rigtig smukt omkring søerne og der er gode muligheder for at tage nogle vandreture i det smukke landskab, som omgiver både byen og søerne.

Den gamle bydel med borgkomplekset og den smukke Skt. Jakobs kirke fra det 14. århundrede fortjener bestemt et besøg. Kirken er med i “Den gotiske rute gennem Europa”, som også inkluderer Haderslev Domkirke, og kirken regnes i det hele taget for at være et af de bedst bevarede murstensbyggerier fra den gotiske periode i Polen. Borgen er i dag hovedsædet for Warmia og Mazury Museet, der har flere meget interessante udstillinger, der dækker både arkæologi og kunst. Der er også en helt usædvanlig samling af religiøse ikoner, hvis det har interesse. Der afholdes også flere events på borgen i løbet af året, men spørg eventuelt i hotelreceptionen, det ville være synd at gå glip af en romantisk “soiree” på borgen.

Olsztyns voksede sig stor og stærk i det 19. århundrede og nåede sågar også at blive hovedstaden i Warminsko. Der blev derfor også bygget på livet løs i det tidsrum og et nyt rådhus i hollandsk renæssancestil dukkede op, flere retsbygninger og smukke ejendomme for ikke at nævne de nygotiske kirker og specielt Skt. Josefkirken.

Tag eventuelt også en tur i planetariet og det astronomiske observatorium, der har til huse i det gamle vandtårn, hvor der på en skyfri dag er mulighed for at se hele himmelhvælvingen. Der er også en rigtig god udsigt over den smukke by.

Reszel

Den lille by Reszel ligger omkring 110 km syd fra Østersøen og grænser næsten op til Kaliningrad, der er den russiske eksklave mellem Polen og Litauen. For at give en idé om afstande, så er der omkring 250 km ned til Warsawa.

Oprindeligt var Reszel et bosted bygget af Bartierne, som var en gammel preussisk tribu, som også hørte til de sidste hedninge i Europa, før de Nordiske Korstog tvang dem til at konvertere til den kristne tro. De nordiske korstog var arrangeret af kongerne fra Danmark, Sverige og den tyske Sværdbroderorden og løb af stablen i det 11. og 12. århundrede, hvor de baltiske stammer langs den sydlige og østlige del af Østersøen stod for mål i den religiøse krig, som hærgede det meste af Preussien. De svenske og tyske krige mod de ortodokse riger øst for de baltiske kystområder regnes også som en del af det nordiske korstog, og her var det især Den Tyske Orden eller Sankt Marias Hospitalsbrødre, der i 1199 blev omdannet til en ridder- og præsteorden, som netop havde Østeuropa, som et af sine vigtigste virkefelt. Det gjaldt også Reszel, som i 1241 måtte lide den tort at blive invaderet og overvundet af netop den Tyske Orden. I 1466 skiftede byen igen ejere og denne gang kom byen til at høre under det polske kongehus. Efter at Polen blev delt i 1772 overgik slottet til Preussien, som omdannede det til et fængsel. I 1806 og 1807 blev både byen og slottet raseret af brand, men mere om det senere.

Vi hopper frem til 1920, efter afslutningen af 1. Verdenskrig, hvor der, som en konsekvens af Versailles-traktaten, blev udskrevet valg i Mazury og Warmia, som er det område, hvor hotellet ligger. Voteringen handlede om hvilket land regionen skulle indlemmes under, Tyskland eller Polen - da stemmerne var talt op var der kun 2,1 procent, der havde stemt for Polen og dermed overgik Mazury og Warmia prompte til Tyskland. Det varede dog kun en verdenskrig mere, og på Potsdam-konferencen i 1945 blev det besluttet, at byen igen skulle tilhøre Polen.

En lille by på omkring 5.000 indbyggere, der har været kastebold i århundrede, men ikke desto mindre banker der et stort hjerte i det idylliske og velholdte Reszel. Hovedattraktionen i byen er så bestemt slottet, som blev bygget af Den Tyske Orden. Helt præcist var det Biskoppen John I af Meisen, der startede byggeriet i 1350. Siden blev det bygget færdigt af Henik III af Sorborn i 1401, så det må siges, at have taget lidt tid, at få det gjort færdigt. Men ikke desto mindre fortsatte byggeriet i 1505, hvor Biskoppen Łukasz Watzenrode startede et gigantisk projekt for at styrke slottets strategiske position ved blandt andet at bygge flere fæstningsmure. Biskoppens nevø var tilfældigvis Nicolaus Kopernicus, den berømte polske astronom, læge og embedsmand, der derfor ofte havde sin gang i slottes sale.

Som tidligere nævnt blev slottet helt ødelagt under branden i 1807, og da det igen blev genopbygget tabte det meget af sin middelalderlige karakter. Den sydlige del af slottet blev omdannet til en kirke, og siden har det lagt grund til kunstværksteder og forskellige kunstudstillinger og fra 2001 har slottet haft virke som hotel med et kunstgalleri og eget slotsmuseum.

I 1811 blev Barbara Zdunk dømt til døden for hekseri og for at brænde slottet af i 1807. Retssagen trak ud i tre år og vakte stor kontrovers, da der selvfølgelig ikke var hverken beviser eller vidner. Der herskede også mange delte meninger om skyldsspørgsmålet, men ikke desto mindre blev der afsagt en endelig dom i Königsberg, i dag Kaliningrad, Rusland. Zdunk blev i vanlig stil dømt til at dø på bålet udenfor byen Rößel, hvor hun var fængslet. Brændt blev hun, men hun blev kvalt inden, at der blev stukket ild til bålet. En trist skæbne, men til gengæld var hun den sidste kvinde i Europa, der blev dømt for hekseri, selvom dommen i juridisk forstand ikke havde den store værdi. I stedet var det nok nærmere de preussiske oprører, der havde startet branden, men snakken gik også om, at det måske havde været en deling polske soldater, der havde startet den skæbnesvangrende ildebrand, der fik så fatale konsekvenser for både slottet og byen.

Men tilbage til nutidens Reszel. Fra hotellet er der kun et par minutters gåtur ind til centrum, som hører til den gamle bydel. Her er der både restauranter, barer, gallerier og små butikker der falbyder lidt af hvert og her kan der uden tvivl gøres en god handel, om det er cigaretter, Slivovitz eller noget helt andet skal være usagt, men gå først lidt rundt og udforsk byen, før kræfterne sættes ind på at finde den perfekte gave til at tage med hjem. Til meget rimelige penge kan der indtages et hjerteligt måltid på en af restauranterne i byen og skulle der være smag for pizza, så ligger der også et pizzaria lige om hjørnet.

Bemærk:
· Minimum slutrengøring inkluderet
· Ekspeditionsgebyr ved telefonbestillinger Kr.129
· Ekspeditionsgebyr for onlinebestillinger Kr. 89, -
· Pakkeprisen er per person i dobbeltværelse

Hvorfor booke med Risskov Autoferien AG?
· Spar mere! Billigere end hotellets egne priser

"For vores yderst solide økonomi og kreditværdighed, har vi igen modtaget den prestigefyldte AAA-rating af Bisnode, Dun & Bradstreet."
Modtager du vores tilbudsmail?

Bliv løbende opdateret med vores gode tilbud, rabatter og kampagner - leveret direkte i din indbakke

Kontakt os
Tel: 70 22 77 17

Vores åbningstider er:
Mandag - fredag 9-17
Lørdag - søndag 10-15

© Copyright.   Materialet må ikke gengives uden skriftlig tilladelse.