Søg
Vandreruten John Bauerleden
Naturen nær Jönköping og Huskvarna er også værd at udforske. Tag på vandretur på den 50 km lange vandrerute John Bauerleden opkaldt efter eventyrillustratoren John Bauer, som hentede inspiration til sine motiver i skovene nordøst for Huskvarna.
John Bauerleden udgår fra Grännabjerget i Gränna, hvorfra der er flot udsigt over Vättern. Ca. fire km syd for Gränna kommer man igennem den idylliske Röttle med aner fra 1200-tallet. Herfra går man langs med Vättern og kommer bl.a. igennem Västanå Naturreservat inden vandreruten svinger ind i landet.
John Bauerleden har tre lejrpladser: To med shelter, og en lejrplads med en hytte. Desuden giver Allemandsretten mulighed for at slå telt op og overnatte i skoven eller i en lysning langs ruten. (https://da.wikipedia.org/wiki/Allemandsretten)
© Copyright. Materialet må ikke gengives uden skriftlig tilladelse.