Destination map preview
Land
Danmark flag
Danmark
arrow
Regioner
Jylland
arrow
Turistområder
Vælg Turistområder
arrow
Byer
Skagen
arrow
Filtre
Hotelstjerner
Kundevurdering
Afstand til hvor du bor
Rejsegruppe
Forplejning
Værelsesfaciliteter
Hotellets faciliteter
Spa-faciliteter
Hoteltyper

Weekendophold Skagen

Weekendophold Skagen destination image
Tag på et afslappende weekendophold til toppen af Danmark i den nordligste by Skagen, og nyd et ophold for to omgivet af fantastiske landskaber og natur. Vælg et af Risskov bilferies hyggelige hoteller centralt i Skagen med mad inkluderet til billig pris og nyd en dejlig afslappende weekend på Skagens Odde i fantastiske omgivelser. Når I besøger Skagen må I ikke snyde jer selv for en hyggelig spadseretur i det gamle charmerende kvarter Østerby i Skagen. Her finder I nemlig Skagens karakteristiske gule huse med rødt tag og hvide kanter på tagstenene. Under et besøg til Skagen er det et must at tage turen helt op på spidsen af Jylland, Grenen, hvor havene Skagerak og Kattegat mødes. Det er en fascinerende og helt unik oplevelse at stå helt på toppen af Danmark og mærke vindens sus i håret og samtidig betragte bølgerne fra de to have brydes med hinanden. Der er også god mulighed for at spotte sæler her og hvis I er heldige måske også en spækhugger. I kan enten vælge selv at gå hele vejen ud på spidsen af Grenen, eller I kan tage turen med ”Sandormen” fra den nærliggende parkeringsplads. Tager I en tur på stranden er det ikke usandsynligt at I støder på en bunker. I Skagen er der nemlig mange bunkere, hvoraf flere af dem ligger på stranden. Besøg Skagen Bunkermuseum i en sanitetsbunker fra 2. verdenskrig og lær mere om bunkeranlæggets rolle under krigen. I bunkeren findes våben, operationsrum, mandskabsrum samt et filmrum. En af de mest populære attraktioner i Skagen er Den Tilsandede Kirke, beliggende i klitterne vest for Skagen, som I ikke må snyde jer selv for at besøge. Kirken, som egentlig hedder Sct. Laurentius kirke, stammer fra 1300-tallet og var i flere hundrede år byens sognekirke. Da sandflugten satte ind i 1700-tallet var menigheden nødsaget til at grave sig vej for at komme til gudstjeneste, indtil kirken blev lukket i 1795. I dag står der kun et ensomt tårn tilbage, som der om sommeren er mulighed for at gå op i. Oplev det fantastiske naturlandskab ved Råbjerg Mile, som er Danmarks største vandreklit. Milen er 1 km lang og 1 km bred med det højeste punkt på 40 meter over havet. Milen består af omtrent 4 millioner m3 sand og vinden flytter den årligt mere end 15 meter mod nord-øst. Gå ikke glip af den enestående udsigt fra toppen af Milen. Grenen er ikke kun en populær destination for turister, men også en enestående destination for trækfugle der årligt flyver hertil fra hele verden for at yngle. Læg turen forbi det virtuelle fugleoplevelsescenter i Skagen Grå Fyr og oplev de spændende interaktive udstillinger, hvor I kan lære mere om, hvordan fuglene flyver tusindvis af kilometer til deres sommerynglepladser. I kan også besøge Det Hvide Fyr som er Danmarks ældste grundmurede fyr og fungerede som fyrtårn i perioden 1747-1858. Det 21 meter høje fyr er fredet og anvendes i dag til diverse kunstudstillinger. Læg turen forbi det mere end 100 år gamle kunstmuseum Skagens Museum, hvor I finder en udsøgt udstilling af værker af Skagensmalerne, som besøgte området i perioden 1870-1930, heriblandt P.S. Krøyer, Anna Ancher og Holger Drachmann. Skagen byder på flotte strande med fint hvidt sand, fantastisk natur, livligt byliv og spændende museer. Så tag på en dejlig weekendtur til Danmarks nordligste by.
Læs mere ...
5 ophold fundet
Vis først:
BestsellerSort dropdown arrow icon
Spar op til
37%
Morgenmad inkluderet
Skagen Strand Resort
4.3/ 5
Meget god10 anmeldelser
Skagen
Meget god
10 anmeldelser
4.3
/ 5
Inkl. 2-retters menu
2xovernatninger
2xmorgenmadspakke
2x2-retters menu
Tæt på stranden
Sengetøj/håndklæder/slutrengøring
FAQ question mark icon
FAQ
Findes der ladestationer til elbiler på hoteller i Weekendophold Skagen?
Ja, Risskov tilbyder flere hoteller i Weekendophold Skagen med ladestationer til elbiler. Brug filteret ”Elbiloplader” under Faciliteter.
Findes der budgetvenlige hoteller i Weekendophold Skagen?
Risskov tilbyder et udvalg af budgetvenlige hoteller i Weekendophold Skagen, ofte med halvpension inkluderet for ekstra værdi.
Hvor kan jeg købe et Umwelt-mærkat (miljømærkat) til min bil i Weekendophold Skagen?
Umwelt-mærkater kan ofte købes online, hos synshaller eller udvalgte bilforhandlere.