The Public Hotel
Dejlig ferie tæt på Stockholms smukke skærgård
Highlights
- Stilfulde og moderne værelser
- Spis godt på restauranten "The Public" overfor hotellet
- Centralt beliggende tæt på butikker og caféer
Velkommen til The Public Hotel, som har en særdeles smuk beliggenhed i Åkersberga, lige i hjertet af Roslagen. Her har I muligheden for at overnatte på et moderne og hyggeligt hotel tæt på både skærgården og det centrale Stockholm.
The Public Hotel er et familiehotel som ligger i centrum af Åkersberga lige uden for Stockholm. Hotellet åbnede sine døre i 2013 og ligger til huse i det gamle rådhus fra 1955. Her venter der jer en varm modtagelse af personalet og hotellet, som vil gøre alt for, at I får et fantastisk ophold.
Åkersberga, som ligger i hjertet af Roslagen og tæt på Stockholms smukke skærgård, byder på mange forskellige butikker, caféer og restauranter. Der er også dejlige vandrestier og skønne promenader i både historiske og moderne omgivleser. I kan også tage til en af de dejlige strande eller måske bare tage en skøn gåtur langs kanalen.
Med Roslagsbanan er det nemt at komme ind til det centrale Stockholm, det tager ca. 40 minutter, og den nærmeste station ligger kun 100 meter fra hotellet.
Hvis I kan lide at spille golf, så glem ikke golfkøllerne. Der ligger nemlig to klubber tæt på hotellet. Åkersberga Golf Club og Österåkers Golf Club.
Hver morgen serverer hotellet en stor morgenbuffet, og når vejret tillader det, kan I nyde den på terrassen, hvor der også er en skøn udsigt over pladsen. Hotellets restaurant hedder "The Public" og her serveres der forskellige velsmagende retter.
Som gæster på hotellet, har I også mulighed for at træne gratis på Friskis&Svettis, som ligger lige bag hotellet.
Hotellet tilbyder gratis parkering afhængigt af pladserne, og under opholdet er der også adgang til gratis WiFi.
Fortæl os dit postnummer, og vi kvitterer med at fortælle dig afstanden fra din by til hotellet. Så kan det næsten ikke blive nemmere.
I kan også besøge Wira Bruk, som er et våbensmedjeværksted og var landets første sværdsmedje. Tilbage i tiden har smedjeværkstedet haft eneret til fremstilling af sværd til det svenske Kongehus. I dag er det et levende og smukt industrimiljø.
Besøg Vaxholm, skærgårdens hovedstad. Vaxholm er kun en times bådtur fra Stockholm og er en lille hyggelig skærgårdsby fuld af caféer, restauranter, butikker og strande, for ikke at nævne det smukke landskab! Her kan I leje en cykel og udforske naturen fra cykelsadel. Byens seværdigheder omfatter mange historiske bygninger, herunder Bogesund Slot og Vaxholm Festning, og I kan også opleve en viking-vandring og lære, hvordan folk boede her for 1000 år siden. Der er også et kunstgalleri, guidede ture, kajak og meget mere.
På Vaxholm Fæstning, som har været forsvarskommandoens vigtigste tilholdssted, og nu ombygget til museum, kan I lære mere om kystbevogtningens udvikling. Det er hovedsageligt skærgårdbevogtningens historie de seneste 500 år man har lagt vægt på.
Har I lyst til en tur i teatret, så prøv Det Kongelige Dramatiske Teater ved Nybroplan eller besøg nogle af de mindre teatre på Söder. Operaen ved Gustav Adolfs Torv er også et besøg værd, ikke blot for sine forestillinger, men også for sin smukke arkitektur. Globen byder jævnligt på store sportsevents, koncerter og shows.
Står den på shopping, så byder hele området omkring Hötorget og Stureplan på mange muligheder, det samme gør Götgatan på Söder. Gå ikke glip af et besøg i varehuset NK på Hamngatan.
Fra Stureplan kan I gå ned gennem Birger Jarlsgatan, hvor I bl.a. finder Orrefors Kosta Boda glasdesign og eksklusive modebutikker. I bunden af gaden møder I den smukke nationalscene, Dramaten. Nybrokajen ligger lige forude, og her findes alle turbådene, der kan fragte jer ud i Skærgården.
Ønsker I lidt mere grønne omgivelser, kan en gåtur ved Kungliga Djurgården anbefales eller måske en tur langs Norr Mälarstrand. Långholmen er også en skøn oase midt i storbyen. Om sommeren er der flere steder man kan bade i byen, både ved Långholmen, Södermalm og Kungsholmen.
Vasamuseet (nær Skansen) er en stor oplevelse. Her kan I lære om menneskerne og tiden omkring år 1628, da krigsskibet sank. I nærheden af Vasamuseet ligger Junibacken, som er Astrid Lindgrens museum i Stockholm - og det er ikke kun for børn.
Gamla Stan ligger på en lille ø i byen og er en af Nordens bedst bevarede middelalderbyer med et levende miljø, hyggelige restauranter og caféer og spændende rodebutikker med gamle våben og ordner - og med slottet på toppen.
Den gamle bydel, som indtil 1980 blev kaldt "Byen mellem broerne", er Stockholms historiske centrum og ligger på Stadsholmen. I mange hundrede år var den gamle bydel Stockholm, og de mange smalle gader og gyderne er godt bevarede. Den smalleste gyde er Mårten Trotzigs gyde, som kun er 90 cm bred det smalleste sted. I kan nyde en snack eller spise en bid mad på nogle af de hyggelige caféer og restauranter i bydelen. Stockholms kongelige palads, som er kongens officielle bopæl, ligger også i den gamle bydel.
Tag hele familien på udflugt til Siggesta Gård. Her kan I hilse på bondegårdsdyr og spille rollespil eller fodboldsgolf samt klatre på forhindringsbanen i skoven. Gårdens bageri byder på god mad, en kaffepause eller et glas vin. Perfekt til en dag på landet.
Kontakt os:
Tel: 70 22 77 17
Email: info@risskov-bilferie.dk
Vores åbningstider er:
Mandag - fredag 9-17
Lørdag - søndag 10-15
Andre hoteller i nærheden